Ledende sekretær til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er i en rivende udvikling, og da vores ledende sekretær går på pension, søger vi en ny til alle de spændende og selvstændige opgaver, som venter - måske på dig.
Fuldtidsstillingen er tilknyttet Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022, hvorefter der vil være en måneds overlevering med den nuværende Ledende sekretær.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital (Hillerød og Frederikssund), samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.
Afdelingen har ca. 160 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på omkring en million en af de største klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark.
Vi arbejder på en akkreditering efter standarden ISO 15189 og forventer indstilling i det kommende forår.
Vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med kvalitetsleder, læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper.
I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet.
En god omgangstone værdsættes højt i afdelingen.
I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.
Du vil være
- Afdelingsledelsens sekretær. Afdelingsledelsen består af ledende overbioanalytiker og ledende overlæge
- Sikre drift samt være personaleleder for et, omstillingsparat og engageret sekretariat med 4 andre sekretærer, som håndterer mange opgaver af administrativ karakter og sikrer, at KMA altid er lette at kontakte for såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Medansvarlig for KMA’s dokumentstyringssystem, D4
- Medlem af KMA’s ledelsesteam
- Medlem af KMA’s Specialistforum, hvor tværgående faglige og organisatoriske forhold drøftes innovativt
- Medlem af KMA`s kvalitetsteam.
- Medlem af KMA`s IT-strategigruppe
Dine arbejdsopgaver vil også omhandle
- Administrativt arbejde i forbindelse med ansættelse af personale i hele afdelingen.
- Sikre godkendelse af vareindkøb/faktura i SAP, samt være behjælpelig med administration omkring brugeradgange og IT-udstyr.
- Være medansvarlig for afdelingens dokumentstyringssystem D4 og sikre udarbejdelse og opdatering af sekretariatets instrukser.
- Stå for vedligehold og udbygning af afdelingens arkiver, bl.a. vores fælles P-drev
- Være Web-redaktør, lokal administrator i Kursusportalen
- Lønindberetning for sekretariatets personale, yngre læger, AC-medarbejdere og dele af ledergruppen
- Bistand til afdelingsledelsen ved udarbejdelse af budgetforslag, apparaturansøgninger, salg af laboratorieydelser m.m.
- Lokalebooking og bestilling af forplejning til diverse møder.
- Medansvarlig for tilrettelæggelse af møder i KMA’s Specialist forum
Vi forventer at du
- Er uddannet lægesekretær eller har anden relevant uddannelse
- Er rutineret bruger af Microsoft Office
- Har flair for IT i øvrigt
- Har ordenssans og er rigtig stærk i dansk retskrivning
- Er omstillingsparat. Hvad dagen bringer, ved vi ikke altid
- Er rolig og har overblik med flere bolde i luften.
- Er en god kommunikator. Vi vægter den gode tone højt, såvel internt som eksternt
- Værdsætter udvikling og heraf følgende efteruddannelse
- Har interesse for personaleledelse
Stillingen er organisatorisk placeret på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital og har reference til ledende overlæge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Otto Jarløv på tlf. 3868 3856.
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning via jobportalen til ledende overlæge Jens Otto Jarløv
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage
2730 Herlev
Ansøgningsfrist d. 14.november 2021 kl 23.59
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47
Invitation til samtale vil ske via jobportalen.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Jens Otto Jarløv - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
235853 - Quick-nr.
418864 - Indrykningsdato
22-10-2021 -
Ansøgningsfrist
14-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×