Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Social-og sundhedsassistent på Rigshospitalets Øjenklinik VB3, Glostrup

Du tror det måske ikke, men øjen-operationsgangen på Glostrup er kæmpestor, højtspecialiseret og der er rig mulighed for at udvikle sig.

Vi opnormerer og har derfor brug for flere kræfter til vores præfunktion samt operationsgang.

Du får en grundig oplæring i din nye funktion. Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af journaloptagelse i vores præfunktion, dette i tæt samarbejde med en FADL samt være ”blæksprutten” på operationsgangen.

Har du lyst til at indgå i vores velfungerende og spændende team? Og hvis ovenstående siger dig noget, så mangler vi dig på Rigshospitalets Øjenklinik VB3 på Glostrup matriklen.

Pr.1/2 2022 eller efter aftale søger vi 2-3 social- og sundhedsassistenter, gerne 37 timer ugentligt.

Lidt om os:

Øjenklinikken på Rigshospitalet består af øjenfunktioner beliggende på Glostrup, Blegdamsvej, samt Nordsjællands Hospital. Vi er ca. 350 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner. Øjenklinikken på Rigshospitalet Glostrup har 4 ambulatorier, 1 sengeafsnit, 1 forskningsenhed, 1 dagkirurgisk afsnit og 2 operationsgange. Vi har patienter i alle aldre (fra 2 år) i elektive og akutte patientforløb.

Hvor skal du indgå?

Du skal indgå på øjenklinikkens operationsgang med i alt 18 operationsstuer og tilhørende præfunktion.

Præfunktionen indebærer at klargøre patienter til universel anæstesi dette både telefonisk og ved fysisk fremmøde af patienter, i tæt samarbejde med en FADL.

På vores akutte/elektive afsnit (VB3, 8 operationsstuer) opereres patienter både i universel og lokal anæstesi. På vores elektive afsnit (Ø 36/46, 10 operationsstuer) opereres patienter i lokal anæstesi.

Fysisk er VB3 og Ø36/46 adskilt på 2 forskellige etager.

Din daglige gang skal du have på VB3 og i præfunktionen.

Arbejdstiden er 7.45-15.15 mandag til torsdag og 7.45-14.45 fredag.

Vi tilbyder dig:

  • Et højtspecialiseret speciale med fokus på høj sygeplejefaglig kvalitet.
  • Et spændende speciale i udvikling
  • Individuel grundig introduktion og oplæring
  • Mulighed for faglig udvikling, i form af tværfaglige temadage, kurser og intern undervisning
  • En harmonisk personalegruppe med et godt sammenhold
  • En engageret og dedikeret personalegruppe

Hvad ønsker vi af dig:

  • Gerne erfaring fra operationsgang, ambulatorie eller anden relevant erfaring
  • Gode kommunikationsevner til patienter i alle aldre (+forældre)
  • Interesse og flair for IT (vi arbejder i sundhedsplatformen)
  • At du kan arbejde selvstændigt, og samtidig have lyst til at være en del af et team.
  • At du har en positiv indstilling og er fleksibel i forhold til en omskiftelig hverdag med elektive og akutte patienter i korte patientforløb
  • Godt overblik / mange bolde i luften
  • Samarbejde med flere faggrupper

Vi rekrutterer løbende.

Hvis dette har vakt din interesse eller har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Julie Mastek Petersen på tlf. 3863 4716 / 2053 0286.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

 

Ansøgningsfrist d. 8/12 2021, inden kl. 8

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 50

Du kan læse mere om Øjenklinikken på vores hjemmeside; www.rigshospitalet.dk/oejen

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Julie Petersen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236513
  • Quick-nr.
    420558
  • Indrykningsdato
    17-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Julie Petersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236513
  • Quick-nr.
    420558
  • Indrykningsdato
    17-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.