Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Social og sundhedsassistenter til Akutafdelingen, Kolding Sygehus

Har du lysten til at arbejde med akutte indlagte patienter i korte patientforløb

- så er det lige dig vi mangler på holdet

 

Vores patienter skal have det bedste, når de er hos os. Vi har med stor succes udvidet vores sygeplejerske flok med social- og sundhedsassistenter. Derfor søger vi nu flere engagerede social- og sundhedsassistenter til fast stilling. Vi er klar til også at byde dig velkommen i flokken, og sammen skal vi give patienterne excellent pleje og behandling.

 

Vi søger social- og sundhedsassistenter til zone 2 og zone 3 i Akutafdelingen med start 1. januar 2022 eller efter aftale. Som social- og sundhedsassistent arbejder du fast i én zone. Stillingerne er på 37 timer ugentligt medmindre andet ønskes. Vagterne er i dag/aften, dag/nat, eller i dag/aften/nat. Der vil være weekendarbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter, alt efter hvad du ønsker.

 

Akutafdelingen
Akutafdelingen modtager akutte patienter fra alle specialer.  Vi har i gennemsnit 140 patienter igennem afdelingens 3 zoner pr. døgn. Det kræver et tæt og godt samarbejde både tværfagligt og monofagligt, at få patienten til at føle sig velkommen og i centrum.

 

Målsætningen er at patienter i Akutafdelingen er videre inden for 24 timer – enten udskrevet til eget hjem eller flyttet til stamafdelingen.

 

Akutafdelingen består af 3 zoner:
I Zone 1 modtages primært patienter med mindre skader (skadestuen), alle ortopædkirurgiske patienter og traumepatienter.

I Zone 2 modtages primært medicinske og kardiologiske patienter. Til zone 2 hører også kritisk kald og hjertestop kald.

I Zone 3 modtages primært organkirurgiske, karkirurgiske, neurologiske og gynækologiske patienter. Til Zone 3 hører også trombolyse kald og Center for Voldtægtsofre.

 

Herudover er opgaverne kendetegnet ved:

Du kommer selvstændigt til at varetage pleje og observation af vores indlagte patienter samt modtage patienter selvstændigt. Du skal sikre dem et godt forløb i tæt samarbejde med sygeplejerskerne. Det indebærer TOKS, screening (fx tryksår, ernæring, MRSA), plejeopgaver, stuegang, udskrivelser mm. Som SSA oplæres du endvidere i at administrere IV medicin ud fra et afgrænset udvalg.

Du er aldrig alene og har altid mulighed for sparring.

Du er villig til at arbejde for Sygehus Lillebælts værdier i enhver sammenhæng.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • en grundig introduktion hvor du samlet set er ude af normeringen i 4 uger (heraf er den ene uge diverse undervisningsdage, som ligger fordelt over det første halve år).
  • mentorordning.
  • et job blandt motiverede og engagerede kollegaer hvor der er fokus på at skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for patienten og pårørende.
  • regelmæssig teamtræning med de faggrupper, som indgår i modtagelsen og behandlingen af patientgrupperne. Emnet varierer. Et eksempel kan være ”den bevidstheds påvirkede patient”.
  • at blive en del af et stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger.
  • en flok fantastiske kollegaer der tager hånd om hinanden. Vi er forskellige i alder og anciennitet, og vi vægter arbejdsmiljøet højt med plads til denne forskellighed.
  • arbejdsplan via ”Hos Info” og ”Ønskeplan”, hvilket giver dig mulighed for stor indflydelse på din arbejdsplan.

 

Vi ønsker at du:

  • har humor, er åben, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • evner at prioritere dine opgaver, handler bevidst inden for eget kompetencefelt og ved hvornår du skal sige fra.
  • er serviceorienteret og evner at rumme nye udfordringer.
  • er indstillet på, at opgaverne tilpasses over tid i forhold til afdelingens behov og dine kompetencer, således at social- og sundhedsassistent funktionen udvikles.
  • kommer med konstruktive forslag til forbedringer af plejen og patientforløbene hos vores patienter.
  • indgår positivt i udviklingen af patientforløb og afdeling.
  • gerne har klinisk erfaring fra sygehusområdet.
  • har lyst til at være med til at uddanne studerende og elever i dagligdagen.

 

Spørgsmål

Du er meget velkommen til at høre mere hos:

Afdelingssygeplejerske zone 2 Camilla Dahl Nielsen tlf. 76 36 02 23/ mail: camilla.dahl.nielsen1@rsyd.dk

Afdelingssygeplejerske zone 3 Katrine Twisttmann Øelund tlf. 76 36 32 18/ mail: katrine.oeelund@rsyd.dk

 

Du kan få mere at vide om Sygehuset og afdelingen på: http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/

Eller på vores Facebooksider: Sygehus Lillebælt og Sygehus Lillebælt Karriere

 

Ansættelsesforhold

Skriv gerne i ansøgningen hvis du søger en bestemt zone.

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst med FOA. Vi indhenter børneattest, inden endelig ansættelse.

 

Ansøgning

Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest torsdag 09.12.21

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Du bedes oplyse mindst en reference.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Katrine Øelund
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    218333
  • Quick-nr.
    420657
  • Indrykningsdato
    19-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Katrine Øelund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    218333
  • Quick-nr.
    420657
  • Indrykningsdato
    19-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.