Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Recovery-mentor til åbent afsnit, der vil bidrage til at støtte andre i deres recovery-proces

Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig? Hvis du vil bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag, så hører vi gerne fra dig.

 

Vi mener, at erfaringen med selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og gennemgået en recovery-proces ofte udgør en unik og virksom ressource. Som recovery-mentor bidrager du til behandling og rehabilitering med fokus på recovery. Alle, der har oplevet psykiske vanskeligheder og er kommet sig, har potentialet til at støtte andre i deres recovery-proces.

 

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver ansat i et afsnit, hvor du indgår i personalegruppen. Her bringer du dine personlige erfaringer i spil overfor patienter, pårørende, kollegaer og ledere på afsnittet.

Du skal være med til at styrke den enkeltes recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen.

 

Du kan f.eks. indgå i følgende opgaver:

  • Støtte patienter i at formulere personlige mål
  • Planlægge, facilitere og deltage i aktiviteter sammen med patienter og personale
  • Individuelle samtaler med patienter og pårørende
  • Deltage i at udarbejde samarbejdsaftaler, kriseplaner og eftersamtaler med patienterne
  • Bringe brugerperspektivet ind i behandlingstilgangen.

 

Hvem er du?

Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet psykiatrien. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og egen recovery-proces.

Du har været i gang med din recovery-proces på en måde, hvor du nu formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre, og hvornår du i stedet skal rumme patienters aktuelle udfordringer.

Vi forventer, at du:

  • som minimum har bestået folkeskolens afgangsprøve eller tilsvarende
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • har været i gang med egen recovery-proces i minimum et år
  • kan arbejde professionelt ud fra egne erfaringer i mødet med patienter
  • kan motivere andre til at udvikle sig og skabe relationer
  • kan rammesætte og styre samtaler med patienter
  • kan arbejde selvstændigt såvel som indgå i et tværfagligt teamsamarbejde.  

 

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du bliver tilknyttet et team med de øvrige recovery-mentorer fra Region Hovedstadens Psykiatri. I vil mødes for at udveksle erfaringer og få supervision og kompetenceudvikling i forhold til mentorrollen.

Ved ansættelsen tilbyder vi dig et grundigt introduktionsforløb sammen med andre nyansatte recovery-mentorer, så du bliver godt rustet til opgaverne. Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 20 timer og arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet 10-21 på hverdage.

Tiltrædelsesdato den 1. februar 2022 eller efter aftale.

Du bliver en del af psykiatrisk åbent afsnit 176, beliggende på Psykiatrisk Center Glostrup, Glostrup matriklen.

 

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Line Seewaldsen på 3864 0577.

Søg stillingen via link senest den 9. december.

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler den 13. december. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Line Seewaldsen
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236880
  • Quick-nr.
    421430
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Line Seewaldsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236880
  • Quick-nr.
    421430
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.