Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800

Social-/sundhedsassistent til føde/barselsgangen 37 timer/uge foreløbig i 3 mdr vikariat

 

Vi søger en social-/sundhedsassistent til et foreløbig 3 mdr. vikariat 37 timer/uge fra 20. december 2021 eller snarest på gynækologisk/obstetrisk/pædiatrisk afdeling med funktion i det gynækologiske/obstetriske område.

Afdelingen er geografisk delt i to afsnit.

Afsnit for fødende og barsel består af 4 fødestuer, 9 familiestuer og 1 gynækologisk sengestue med plads til to patienter.

Afsnit for kvindesygdomme består af et kirurgisk dagafsnit med seks senge til operationspatienter, samt 4 ambulatorier for kvindesygdomme og 1 ambulatorie for graviditet. En gang om ugen har vi behandlerambulatorie, hvor patienterne får foretaget små indgreb i lokal anæstesi.

Vi arbejder tværfagligt sammen læger, jordemødre, social og sundhedsassistenter, sekretærer og sygeplejersker og kan i spidsbelastninger skulle rumme medicinske/kirurgiske patienter i afsnittet.

Afdelingen er med til at dække overbelægningen af medicinske og kirurgiske patienter på sygehuset. Vi søger en social-/sundhedsassistent der skal indgå i teamet med afdelingens sygeplejersker om at yde pleje og omsorg til specielt denne gruppe patienter. Der vil være mulighed for sideløbende at blive oplært i den specielle obstetriske/gynækologiske pleje.

Vi er på nuværende tidspunkt 2 sygeplejersker i dagvagt og aftenvagt og 1 i nattevagt.

Vi forventer

  • At du hurtigt vil kunne indgå i den grundlæggende pleje og behandling

  • At du er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt

  • At du er fleksibel og har gode samarbejdsevner

  • At du kan arbejde i skiftende vagter

    Det er en fordel at du har kendskab til plejen af patienter med medicinske sygdomme, men ikke et krav.

    Vi tilbyder

  • En afdeling i konstant udvikling

  • Initiativrige og engagerede kolleger med mange personlige og faglige ressourcer

  • God introduktion

  • Muligheder for indflydelse på tilrettelæggelsen af vagter

    Vi glæder os til at modtage din ansøgning og ser frem til at få dig som kollega.

    Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FOA.

    Flere oplysninger: Afdelingssygeplejerske Jytte Pedersen tlf: 22 16 55 07, jcp@regionsjaelland.dk

    Ansættelsessamtaler uge 50

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Jytte Pedersen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    20-12-2021
  • Regionens jobnr.
    015065
  • Quick-nr.
    421690
  • Indrykningsdato
    06-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800
  • Kontaktperson
    Jytte Pedersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    20-12-2021
  • Regionens jobnr.
    015065
  • Quick-nr.
    421690
  • Indrykningsdato
    06-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.