Region Nordjylland

Sengeafsnit for Ortopædkirurgi O2

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

ER du sygeplejerske helt ind til knoglen?

Er du sygeplejerske helt ind til knoglen?
 
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor den daglige indsprøjtning består af lige dele medbestemmelse, høj faglighed, humor med fokus på læring og det gode patientforløb? Så er Ortopædkirurgisk Afsnit O2 på Aalborg Universitetshospital lige stedet for dig!
 
Få en afgørende rolle på ”senen”
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2 varetager vi behandling og pleje af patienter inden for de ortopædkirurgiske fagområder: traume, ryg, børn- og rekonstruktion samt sår og amputation. Vi har et højt patientflow med fagligt udfordrende og komplekse patientforløb, hvilket stiller krav til din selvstændighed og evne til selvledelse, prioritering, koordinering, uddelegering og overblik.
 
Til daglig er vi organiseret i teams fordelt på de fire fagområder, og du bliver tilknyttet ét primært fagområde efter endt oplæring. Dermed får du mulighed for at tilegne dig et bredt fagligt fundament inden for det ortopædkirurgiske speciale samt på specialistniveau. Du bliver hurtigt dygtig til den  kirurgiske sygepleje hos patienten og til at arbejde i tværfaglige teams med mange forskellige samarbejdspartnere. I teamsamarbejdet træner du dine kommunikative evner med både kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og hos patienterne.
 
Teamsamarbejdet er under udvikling, da vi har teamansvarlige sygeplejersker i fagområderne. De vil bl.a. støtte dig i oplæringsperioden og sammen med dine erfarne kolleger fungere som sparringspartnere i det daglige. Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab, som både rummer nye og erfarne kolleger. Høj faglighed, medbestemmelse og mangfoldighed er den daglige medicin, som indtages på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2. Vi har det godt med hinanden og vægter det sociale fællesskab højt, ligesom vi sagtens kan finde på at mødes til hyggelige arrangementer udenfor arbejdstiden. Lattermusklerne aktiviseres ofte i en sådan grad, at vi priser os lykkelige for at arbejde på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2, så vi altid kan få dem sat på plads igen.
 
Vi tilbyder dig følgende behandlingsform…
 
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglighed og sparring vægtes højt, og hvor vi også har et stort fokus på, at vi har det godt og trives, når vi går på arbejde.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som alle lider af godt humør og humor.
  • En tydelig sygeplejefaglig ledelse, der brænder for at gøre vores afsnit og afdeling til en arbejdsplads i ITOP med plads til udvikling, uddannelse og læring - både fagligt og personligt.
  • Vi arbejder med ’Min Tid’, som betyder, at du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsplan og dermed kan indstille dit desinficerede sygeplejeur derefter.
Ligesom patienter er forskellige, er medarbejdere det også. Når du starter hos os som ny sygeplejerske, får du et individuelt tilpasset oplæringsforløb i op til 8 uger, og som nyuddannet på hospitalet, kan du også deltage i kursusforløbet ’Godt Fra Start’. Kort sagt: Du får den helt rigtige behandlingsform hos os.
 
Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og ’Godt fra Start’ her.
 
Din primær ansættelse er Ortopædkirurgisk sengeafsnit O2, men du kan forvente eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under Ortopædkirurgisk speciale. Det drejer sig om følgende afsnit: Ortopædkirurgisk ambulatorium. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
                                               
I din journal står der, at du…
Altid sætter patienten først – både i handling og holdning. Du har en positiv indstilling, evne og vilje til at udøve sygepleje med høj kvalitet. Du både kan og tør arbejde selvstændigt ud fra et delegeret ansvar. Det er ikke alle vores patienter, som kan stå på egne ben, men det håber vi, at du kan. Du tør også sige fra, kalde på hjælp og sågar hive i den røde alarmsnor, hvis kompetencerne endnu ikke rækker – det er helt ok og forventeligt i lang tid efter opstart.
 
Derudover lider du sikkert også af følgende egenskaber:
 
  • Faglig nysgerrighed og initiativ
  • Prioriterende i en til tider opgavefyldt klinisk praksis
  • Dygtig til at kommunikere med både patienter og kollegaer, og samarbejder ubesværet både mono-og tværfagligt
  • Erfaren inden for det ortopædkirurgiske speciale eller har lyst til at blive det
Om os – på alle led og kanter
I hele Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg  behandler på højt specialiseret niveau, hvis der er sket skade på knogler, muskler, sener eller led. Afdelingens aktiviteter fordeler sig over forskellige ortopædkirurgiske fagområder: børneortopædkirurgi, knoglerekonstruktion, fod- og ankelkirurgi, knæ- og hoftekirurgi, ryg- og bækkenkirurgi, knæ- og idrætsskader, tumor- og sarkomkirurgi, amputationer og sår samt traumatologi.
 
Følg os på vores Instagram:

@O2orto
 
Om din ansættelse
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fremadrettet ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau.
 
Formålet med denne ændring er:
  • At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig fagligt
  • At skabe sammenhæng i patientforløbene indenfor specialerne
  • At styrke fagligheden og de sygeplejefaglige kompetencer indenfor det samlede speciale
  • At give mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
     
    Vil du vide mere? Så grib knoglen!
    Kontakt afsnitsledende sygeplejerske Susanne Højen på 40920009 eller afsnitskoordinerende sygeplejerske Marlene Hanghøj Weidanz på 97669444 for mere information.
     
    Og SÅ til det praktiske…
     
  • Vi afholder løbende samtale  
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden vil indtil videre være på 37 timer. Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften og nat, eller evt. kun 2 skift vagt med en daglig arbejdstid på 8 timer. Du har weekendvagt hver 3. weekend. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
 
 

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Susanne Højen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12213
  • Quick-nr.
    421809
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Højen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12213
  • Quick-nr.
    421809
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.