Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ergoterapeut søges til fast stilling i neurologien på Bispebjerg Hospital

Vil du arbejde et sted hvor der er spændende patienter, gode kollegaer og høj faglighed? - Så kig med her. 

Kort om stillingen

Vi søger en ergoterapeut med erfaring inden for apopleksi og rehabilitering. Jobbet foregår både i vores neurologiske akutmodtagelse og på vores rehabiliterende apopleksi afdeling. Fælles er et stærkt tværfagligt samarbejde om spændende og komplekse patientforløb.

 

Der er tale om en fast stilling på 35 timer/ugtl.

 

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, og er åbne for nytænkning. Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder samt afholdelse af journalclubs og workshops. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

 

Du bliver en del af vores apo team, hvor vi er 10 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter. Teamet har stærke faglige og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.

Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 28 terapeuter samt en forskningsterapeut. Vi har et bredt samarbejde på afdelingen og hospitalet og indgår bl.a. i flere kvalitets- og udviklingsprojekter samt lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene i primært neurologisk regi.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

 

  • akutte ADL- og synkevurderinger af neurologiske patienter
  • rehabilitering med yderligere behandling og genoptræning af patienter efter apopleksi samt,
  • tæt samarbejdede med patient, pårørende og det tværfaglige team om patients rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang) samt kommunikation med kommunen.

 

Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi vægter faglige sparring og viden, såvel som det sociale samspil, højt. Du skal samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper, bl.a. i lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene.

Vi forventer, at du:

  • brænder for det neurologiske speciale, har erfaring med dysfagi og er evt. AMPS kalibreret
  • trives på et hospital og kan lide at arbejde med såvel korte som længere patientforløb
  • har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og har en konstruktiv tilgang til udfordringer
  • fagligt velfunderet og er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • har åben og ligeværdig kommunikation og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende
  •  

Vi tilbyder:

  • dygtige og gode kolleger som vægter faglige sparring og vidensdeling højt
  • en spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene
  • en afdeling, som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den ergoterapeutiske- og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde
  • en afdeling der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 35 timer om ugen, fra den 1. marts 2022

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Nysgerrig? du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

 

Ansøgning

Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

 

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 23. januar

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 26. januar.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Christina Belbin
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237710
  • Quick-nr.
    423062
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Christina Belbin
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237710
  • Quick-nr.
    423062
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.