Region Sjælland

Filadelfia

Kolonivej 25, 4293 Dianalund

Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter søges både til dag – aften og nattevagt

Brænder du for:

  • tværfagligt samarbejde når det er allerbedst
  • at gøre en stor forskel for mennesker, der for nylig er ramt af en hjerneskade
  • mono- og tværfaglig udvikling på daglig basis i et anerkendende og ambitiøst fagligt miljø

-så skulle du tage at søge en stilling hos os.

Hvem er vi

Center for Neurorehabilitering - Filadelfia (CfN) yder intensiv specialiseret neurorehabilitering til voksne, som har pådraget sig moderate til svære følger efter hovedtraume, apopleksi eller anden form for erhvervet hjerneskade. Vores døgnpatienter er i gennemsnit indskrevet 4 måneder hos os.

CfN er indrettet med moderne faciliteter, der sætter de bedste rammer for neurorehabiliteringen. Udendørs har vi etableret et stimulerende træningsmiljø og vi har desuden fri adgang til Filadelfias store grønne områder.

CfN hører under Epilepsihospitalet Filadelfia, som er en selvejende non-profit institution. Filadelfia driver såvel en forskningsafdeling samt en uddannelsesafdeling, hvor kurser inden for neurorehabilitering med undervisere fra ind- og udland løbende tilbydes.

Hvad kan vi tilbyde

I CfN modtager nye kolleger målrettet introduktion til specialet over en længere indkøringsperiode, og der er gode muligheder for at videreudvikle sig både fagligt og personligt gennem sparring med vores erfarne fagprofessionelle (neurologer, neuropsykologer, talepædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker/SSA’er, ergoterapeuter og fysioterapeuter), som er en del af de tværfaglige teams. CfN inviterer regelmæssigt eksterne specialister til at afholde temadage og bidrage med klinisk supervision.

Arbejdet med neurorehabilitering tager udgangspunkt i ABC-koncepterne, egenomsorgsprincippet, kinaesthetics og neuropsykologiske principper i et tæt tværfagligt og integreret samarbejde (interdisciplinært) og foregår i funktionelle dagligdags aktiviteter (ADL) og lystbetonede interesseområder for klienten. Der er grundig introduktion til arbejdet og metoderne.

Stilling i dagvagt

Stillingen er normeret til 37 timer / uge og der indgår vagt hver 4. weekend. Tjenestetid fortrinsvis i dagvagt, men aften og nattevagter vil forekomme. Se stillingsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside.

Stilling i aftenvagt

Stillingen i aftenvagt en normeret til 28 timer / uge og der indgår vagt hver anden weekend. Se stillingsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside.

Stilling i nattevagt

Stillingen i nattevagt en normeret til 28 timer / uge og der indgår vagt hver anden weekend. I nattevagten er der fast en på hver etage og en der går mellem begge etager. Se stillingsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside.

Hvem er du

Vi søger en kollega der:

  • Har ambitioner om til stadighed at udvikle sig fagligt og personligt
  • Har erfaring med neurorehabilitering eller anden relevant bred klinisk erfaring
  • Er idérige og handlekraftige i forhold til de ofte meget komplekse opgaver som vores patienter udfordrer os med
  • Er åben, fleksibel og engageret
  • Kan prioritere egne opgaver og samtidig medvirke og bidrage til et godt fungerende tværfagligt samarbejde

Yderligere oplysninger eller aftale om et evt. besøg i afdelingen fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Ulla Jensen tlf. 58 27 12 84

Læs mere om CfN, Filadelfia på hjemmesiden:

http://www.filadelfia.dk/epilepsihospitalet/neurorehabilitering

eller kontakt os for at modtage vores virksomhedsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende regional overenskomst med DSR og FOA

Vi ser gerne, at der søges online: http://www.filadelfia.dk/job-presse/jobs/jobsoegning.

Ansøgningsfrist løbende. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
    fil-personale@filadelfia.dk
  • Adresse
    Kolonivej 25, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    000438
  • Quick-nr.
    423132
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2030


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kolonivej 25, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
    fil-personale@filadelfia.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    000438
  • Quick-nr.
    423132
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2030

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter søges både til dag – aften og nattevagt"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.