Jobbet "Social- og sundhedsassistent til neurofagligt tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade – Socialcenter Lillebælt, afdeling Kingstrup." er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted

Dit næste skridt
  • Drømmer du om at blive specialist inden for hjerneskade og neuropædagogik eller er du det allerede?
  • Er du klar til at udspille din faglighed i tværprofessionelt samarbejde med kollegaer og i samarbejde med borgerne?
  • Er du faglig bevidst og får energi som team-player?

Hvis du har nikket jo til vores annonce indtil nu, så har vi brug for dig!

Velkommen til Kingstrup

Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Vi er et højt specialiseret regionalt døgntilbud for 22 borgere med erhvervet hjerneskade og er beliggende i skønne omgivelser i Gelsted på Fyn.

Vi er ca. 80 medarbejdere bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, servicepersonale og administration. Derudover er vi uddannelsessted for pædagogstuderende og SSA-elever.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Arbejdstiden tilrettelægges med skiftende arbejdstider og med arbejde hver anden weekend.

Hvad går jobbet ud på?

Som medarbejder i døgntilbuddet vil du i et tværprofessionelt samarbejde have til opgave at understøtte, at borgerne på Kingstrup oplever et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Målgruppen for tilbuddet er borgere med erhvervet hjerneskade, fortrinsvist præget af kognitive følgevirkninger af frontal karakter, særligt i forhold til de eksekutive styrefunktioner.

  • Din hverdag vil være med vekslen af praktiske opgaver og relationelt arbejde, hvor omdrejningspunktet er samvær og tilbud for borgere
  • Du skal lykkes med de faglige indsatser i team- og klyngefællesskab
  • Du vil have til opgave at bringe faglig dialog, sparring og feedback ind i samarbejdet
  • Du har sammen med dine kollegaer, et fælles ansvar for udarbejdelse af faglige beskrivelser af strukturer og tilgange til den enkelte borger
  • Du skal være medvirkende til at vidensudvikle tilbud og strategi for den enkelte borger med afsæt i data for den erfaringsbaserede praksis
  • Du vil selvstændigt og i samarbejde med kollegaer kunne træffe beslutninger i forhold til den daglige organisering og i forhold til borgerens daglige tilbud.

 Hvilke kompetencer kræver jobbet?

  • Du skal have en uddannelse som social- og sundhedsassistent
  • Stillingen kræver kørekort til personbil.

Hos os vil du opleve

  • En udviklende arbejdsplads som forventer, at du bringer din faglighed i spil og hvor du ligeledes kan forvente faglig sparring og udvikling
  • At du får god introduktion til specialet
  • At du modtager regelmæssig supervision, team- og klyngemøder
  • Et støttende kollegialt fællesskab med godt indbyrdes samarbejde
  • Kursus og uddannelse efter en personlig kompetenceudviklingsplan. Inden for det første år kan du forvente, at deltage i særligt tilrettelagt Neuropædagogisk grunduddannelse. Derudover kompetenceudvikling via temadage, sidemandsoplæring, faglig sparring, E-læring og teamudviklingsprocesser
  • Overenskomstløn + beklædningsgodtgørelse og evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale.

Har du brug for yderligere information til stillingen, så ring endelig og tjek vores hjemmeside:

http://www.socialcenterlillebaelt.dk/wm494286

I din ansøgning vil vi bede dig om at have fokus på at beskrive, hvad du gør dig af tanker om at søge et job i et døgntilbud for borgere med hjerneskader af frontal karakter.

Kontakt som sagt gerne en af os afdelingsledere for nærmere oplysninger i tidsrummet kl. 12.00 – 13.00.

  • Maibritt Kibsgaard     Tlf. 24 96 56 16
  • Birgitte Rosenberg    Tlf. 24 34 60 70
  • Nethe Junkerby         Tlf. 29 66 88 02

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Mandag den 10. februar 2022

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 22. februar 2022

Tiltrædelse: Den 1. april 2022 eller efter aftale

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, afdeling Kingstrup, Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted, tlf. 99 44 27 00

Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse.