Region Nordjylland

Afsnit for Klinisk Mikrobiologi, C

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Bioanalytikere i faste fuldtidsstillinger til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Ansættelse henholdsvis d. 1. april samt d. 1. maj 2022

Er du bioanalytiker med lyst til at løse mysterier i forhold til bakterier, svampe og virus?
Vil du bidrage til det gode arbejdsmiljø og arbejder du med høj faglighed med fokus på patientbehandling?
Så send din ansøgning i dag og bliv en del af Region Nordjyllands eneste klinisk mikrobiologiske team.

Arbejdsopgaver i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA)
Som bioanalytiker bliver du oplært i modtagelse, sortering, registrering og håndtering af indkomne prøver.
I KMA anvender vi forskellige analysemetoder: 
  • Dyrkning på agarplader med efterfølgende identifikation på MaldiTOF
  • Resistensbestemmelse med disk diffusion
  • Påvisning for tilstedeværelse af virus og bakterier ved hjælp af EIA og PCR
Al dokumentation og sporbarhed til prøverne registreres i laboratorieinformationssystemet wwLab.
Der foregår en kontinuerlig uddannelse/oplæring af studerende og andet personale i KMA, som du også bliver en del af.
Du skal tage del i afdelingens vagtordning. Vi arbejder 365 dage om året med tilstedevagt fra kl. 8 til ca. 20, og tilkaldevagt resten af døgnet.

Vi forventer
Vores prøvesvar er et resultat af alle faggruppers indsats, så det er vigtigt, at du er udadvendt og god til at samarbejde.
Det er vigtigt, at du kan læse og forstå dansk, idet vores arbejdsprocedurer kræver skriftlig og mundtlig kommunikation med vores rekvirenter.
Derudover forventer vi: 
  • At du er uddannet bioanalytiker eller laborant med mikrobiologisk erfaring
  • At du har kendskab til et mikrobiologisk laboratorium 
Vi tilbyder
En god introduktion til klinisk mikrobiologi og et job med vekslende og selvstændige arbejdsopgaver.
Vi udviser fleksibilitet, som bør være gensidig, og tilbyder oplæring/uddannelse inden for flere forskellige arbejdsområder.
Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, hvor rummelighed, tillid og loyalitet skal være en selvfølge.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling består af Klinisk Mikrobiologisk afsnit og Infektionshygiejnisk afsnit.
Vi er et laboratoriespeciale, der betjener både hospitalsafdelinger, praktiserende læger og speciallæger i Region Nordjylland med undersøgelser af prøver for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

I Region Nordjylland skal der indhentes referencer på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lenette Sandborg Weinreich
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12474
  • Quick-nr.
    424194
  • Indrykningsdato
    18-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lenette Sandborg Weinreich
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12474
  • Quick-nr.
    424194
  • Indrykningsdato
    18-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.