Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytikere søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej

Vil du være en del af et dynamisk laboratorium i en afdeling under stor teknologisk og organisatorisk udvikling? Så har vi en 37 timers fast bioanalytikerstilling samt to vikariater á 37 timer og et års varighed til besættelse fra den 01.03.2022 eller snarest muligt derefter.

Vi søger en bioanalytiker til en fast stilling i sektionen for Biokemisk Genetik, som har landsfunktion for diagnostik af medfødte stofskiftesygdomme. I laboratoriet udføres en række biokemiske analyser til bestemmelse af metabolitter og enzymaktiviteter i urin, blod, spinalvæske og forskellige væv og celletyper. Resultaterne anvendes i diagnostisk øjemed og som opfølgning på behandling af allerede diagnosticerede patienter.

Arbejdsopgaver

Du vil indgå i laboratoriets rutineanalyser, som består af følgende:

  • Prøveregistrering
  • Databehandling
  • Metabolitanalyser i fysiologiske væsker vha. bl.a. HPLC, GC-MS, UPLC-MSMS og spektrofotometri
  • Enzymanalyser
  • Indgå i laboratoriets rådighedsvagtordning på helligdage samt analyse af eventuelle akutte prøver i weekender

Vi søger desuden to bioanalytikere i et-årige vikariater i sektionen for konstitutionel cytogenetik og afdelingens fælles prøvemodtagelse. I laboratoriet udføres forskellige cytogenomiske analyser på moderkagebiopsier, fostervandsprøver, abortvæv og blodprøver. I prøvemodtagelsen modtages og registreres prøver til alle sektioner på afdelingen.

Arbejdsopgaver

  • Prøvemodtagelse og -registrering
  • Svarforsendelse
  • Sortering af CVS (moderkagevæv)
  • Celledyrkning og -høst
  • Fremstilling og farvning af kromosompræparater
  • Kromosomanalyse (karyotypering)
  • Resultatafgivelse

Vi tilbyder

  • Et job med udfordringer i en velfungerende tværfaglig afdeling, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt inden for et højtspecialiseret laboratorieområde. Vi har fokus på personlig og faglig udvikling, samt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Er fleksibel, arbejder selvstændigt, omhyggeligt og ansvarsbevidst
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Om klinikken

Afdeling for Genetik beskæftiger sig bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske og metaboliske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender tidssvarende metoder indenfor molekylær- og cytogenetik samt funktionel genetik og biokemi. Fx kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler og exomsekventerin-ger. Fagområdet er under konstant udvikling med mange spændende problemstillinger og udfordringer. Afdeling for Genetik er fysisk opdelt på to matrikler på henholdsvis Blegdamsvej i København og Gl. Landevej i Glostrup. Afdelingen har en betydelig forskningsmæssig aktivitet og samarbejder bredt med afdelinger i ind- og udland.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Kira Vantore, e-mail  kira.kilbak.vantore@regionh.dk. Du kan finde flere oplysninger på www.rigshospitalet.dk/kgk

Ansøgning

Sendes med relevante oplysninger og autorisationsbevis/eksamensbevis via linket i opslaget senest 6. februar 2022.

Angiv venligst i din ansøgning, om du er interesseret i den faste stilling og/eller en vikarstilling.

Samtaler formodes at blive afholdt i uge 6.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kira Kilbak Vantore
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238243
  • Quick-nr.
    424266
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kira Kilbak Vantore
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238243
  • Quick-nr.
    424266
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.