Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende lægesekretær søges til Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet

Vi søger en ledende lægesekretær, der har fokus på personaleledelse, faglig ledelse og kan være med til at fastholde et godt arbejdsmiljø.

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse, drift og udvikling af lægesekretærgruppen. Du vil have et tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet består af et sengeafsnit og et integreret ambulatorie. Patientgruppen består primært af patienter med kræft i urinvejene, som skal behandles kirurgisk.

Du bliver en del af en specialist afdeling, der er blevet kåret som Danmarks dygtigste til behandling af blærecancer og testikelcancer. For at holde det faglige niveau højt er vi inddelt i fire teams (blære, nyre, prostata og de mandlige kønsorganer).

Som ledende lægesekretær vil du være tilknyttet et fast team, men vil skulle kunne sparre og coache dine sekretærkollegaer i de andre teams.

Patientforløbene kan spænde bredt. Du vil arbejde med accelererede simple forløb til behandlingsmæssig komplekse patientforløb.

I afdelingen vil du som ledende lægesekretær være et bindeled til afdelingens andre faggrupper såsom læger og sygeplejersker.

Vi har et godt, tillidsfuldt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere åbent taler sammen om stort og småt. Anerkendelse og humor er også en vigtig ingrediens i vores hverdage.

Som ledende lægesekretær skal du være en inspirator, glad og have lyst til at lede en flok kompetente lægesekretærer.

Vi søger en ledende lægesekretær, der

  •  er uddannet lægesekretær, der har kendskab til Sundhedsplatformen
  • har lederegenskaber og har eller er indstillet på at tage en lederuddannelse
  • udviser engagement, overblik og gennemslagskraft
  • har interesse for at understøtte det gode arbejdsmiljø
  • har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • har interesse for at udvikle lægesekretærfaget og den enkelte medarbejder
  • arbejder med Kræftpakkeforløb og forløbskodning
  •  er systematisk og har en pædagogisk tilgang til implementering af forandringer

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder
  • En sekretærgruppe med stor erfaring og engagement
  • Gode samarbejdspartnere i afdelingen og i afdelingsledelsen
  • Et godt netværk af ledende lægesekretærer på Rigshospitalet
  • Mulighed for erhvervelse af regional lederuddannelse

Stillingen som ledende lægesekretær ønskes besat pr. 1.6 – 22 eller efter aftale. Timetal: 37 timer/ ugentlig.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Anne Vestergaard på 3545 1048.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for lægesekretærer m.fl. indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal/DL

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anne Vestergaard Jørgensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    241131
  • Quick-nr.
    430763
  • Indrykningsdato
    10-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anne Vestergaard Jørgensen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    241131
  • Quick-nr.
    430763
  • Indrykningsdato
    10-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.