Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Højt specialiseret og regionens eneste lukkede afsnit ønsker en kollega på 37 (eller efter aftale) timer pr. uge i blandede vagter - med start fra d. 1/7 2022 og meget gerne før.

Vi er en glad og stabil kollegagruppe med usædvanlig høj trivsel og arbejdsglæde. Kom og mød os!

Psykiatrisk afdeling Odense, afsnit P 302 er et intensivt lukket modtageafsnit med plads til 12 patienter, der søger 1 social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med psykiatrisk sygepleje i blandede vagter - og weekendvagter hver 2. weekend.

Jobbet:

Du kommer til, i tæt samarbejde med gode kolleger, at arbejde hele vejen rundt med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger hos vores patienter. Jobbet består af såvel medvirken til diagnostisk udredning, som pleje og behandling af patienterne. Vi arbejder i teams med stor inddragelse af de tværfaglige, samt målrettet på mere pårørendeinddragelse gennem patienternes indlæggelse. Vi har fokus på det gode patientforløb og personalets trivsel.

Hvem er du?

Du kan agere roligt og rummeligt i et omskifteligt miljø - og kan reflektere over egen praksis. Du ønsker at få brugt hele din person og din faglighed i et job, hvor du kommer til at opleve en spændende og farverig hverdag, hvor din indsats gør en forskel.

Det er ikke så vigtigt om du har psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du gerne vil psykiatrien og vores patienter, samt at du har en personlighed, der passer ind i gruppen af ansatte på P302. Det med psykiatri vil vi gerne lære dig.

Hvem er vi?

Vores arbejdsplads er præget af stor omsorg for hinanden og en munter tone. Vi tilstræber åbenhed og ligeværdighed i vores kommunikation, og giver plads til vores forskelligheder. Vi er en stor tværfaglig gruppe, der arbejder ud fra en fælles forståelse af, at vi vælger hvilken sygeplejefaglig tilgang og teori, der er mest optimal for den enkelte patient frem for at tilpasse patienten til en særlig teoretisk tilgang.

Vi har fokus på at reducere brugen af tvang og er i mål med halvering af bæltefikseringer. Reducering af tvang har stor betydning for vores patienter, for vores kultur og selvforståelse som personalegruppe. Vi tilbyder også deltagelse i kompetenceudvikling for nyansatte uden psykiatrisk erfaring. 

Introduktion til jobbet:

Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet.

Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetence. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til. Du vil blive tilknyttet en mentor fra afsnittet.

For nærmere information:

Hvis du er blevet interesseret og tænker, at dette er noget for dig, men stadig har spørgsmål - så er du meget velkommen til at rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Lotte Dandanell på mail:  lotte.dandanell@rsyd.dk

Ansøgningsfrist:  26/5 2022

Ansættelsessamtaler afholdes:  30/5 2022

Psykiatrisk afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads.

Vi ser frem til at møde dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    220908
  • Quick-nr.
    430903
  • Indrykningsdato
    11-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    220908
  • Quick-nr.
    430903
  • Indrykningsdato
    11-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.