Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

maglevænget 11, 2750 ballerup

behandling foregår også om aftenen

Vi søger dig, der kan bidrage med høj faglighed, et kreativt sind og ikke mindst godt humør for vores patienter om aftenen

Vi søger en Social- og sundhedsassistent med medicinkompetence, som har lyst til at indgå i det faste aftenhold sammen med vores to meget erfarne SSA’er, Bente og Annemarie

Som fast aftenvagt får du også vagter med dine øvrige kolleger, hvis rul indbefatter aftenvagter i varierende grad.

Derudover får du i vagtskiftet også samarbejdet med vores fire faste nattevagter; Sam, Mali, Claus og Annette.

Som fast aftenvagt kommer du til at arbejde aktivt med miljøterapi, recovery, psykoeducation, komme med fagligt input til patientplanerne ifht. din vurdering af indsatsområder i behandlingen samt deltage i pædagogiske måltider samt medicingivning- og vejledning.

 

Vi en blandet forsamling af sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter og en enkelt plejer. Tværfagligt har vi en fysioterapeut, en socialrådgiver, overlæge og en specialpsykolog. Vi får alle stor hjælp fra vores lægesekretær Lene og vores recovery-mentor, Christel. Nu mangler vi bare dig!

Det vi på tværs af faggrupper har til fælles, er vores ønske om at skabe forløb af høj kvalitet for de indlagte. Idet vi er team-orienterede og bruger hinandens fagkompetencer aktivt, skaber vi både gode patientforløb samt et fagligt inspirerende- og udviklende miljø i afsnittet.

Annemarie og/eller Bente vil deltage i ansættelsessamtalerne og fortælle mere detaljeret om arbejdet i aftenvagterne.

 

Afsnit 11 – et fagligt solidt og stabilt afsnit

Afsnittet er normeret til 14 patienter, typisk i alderen 18-67 år, med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Rigtig mange har også dobbeltdiagnoser.

Vi arbejder aktivt med recovery og rehabilitering og inddrager patienterne i udarbejdelsen af patientplaner og behandlingsplaner.

Vi er derudover afsnit for to patientstyrede senge, hvor ambulant tilknyttede patienter kan få en kontrakt og indlægge sig selv i afsnittet uden om akutmodtagelsen. Dette tilbud er i den grad recovery-orienteret og en spændende sygeplejefaglig indsats.

Inddragelse og feedback fra såvel patienter som pårørende er en vigtig del af vores kontinuerlige forbedringsarbejde for at sikre høj tilfredshed med den ydelse, vi leverer på tværs af faggrupperne.

Medarbejderindflydelse er også af stor vigtighed for os, og du får rig mulighed for at kunne påvirke arbejdsgangene og komme med nye spændende forslag og initiativer via forbedringstavlen.

Vi har fokus på at reducere genindlæggelser ved at sikre god koordinering af netværksmøder og samarbejde med ambulante enheder.

 

Patienter og personale ønsker sig en kollega der er:

-varm, positiv og omsorgsfuld overfor både patienter og kolleger, og som bidrager til et godt arbejdsmiljø

-stærk i relations-dannelse og kommunikation med udgangspunkt i den enkelte patient, observation, dokumentation og sygeplejefaglig planlægning og udførsel. Vi giver naturligvis grundig introduktion - også til IT-system og dokumentation.

-god til at reflektere over egen praksis og er gode til at give og modtage konstruktiv kritik og læring

-Kan arbejde selvstændigt og samtidig fungere godt i et team

-Patientudsagn: kan ” behandle andre som de selv vil behandles”, ”spille havespil – f.eks. Kongespil”.

 

Gruppen du måske kan se dig selv i og blive en del af:

Vi er en gruppe præget af stor diversitet, og det er noget, vi vægter meget højt – både i forhold til samarbejdet samt kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.

Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring ligeså vel som der er ekstroverte, introverte og dem lige midt i mellem; Nogen snakker meget, andre griner ulideligt højt, én er den der tysser på de andre og en helt anden er dén, som taler før der tænkes og til tider kommer med upassende kommentarer.

Alt i alt; Vi er rummelige og har plads til stort set alle, og det betyder også, at vi møder patienterne som (og hvor) de er.

Vi vægter at lære af hinanden og have fokus på den enkeltes ressourcer og kompetencer, personlige som faglige, og søger dermed også en ny kollega, som er bevidst om, hvad han/hun vil kunne bidrage med i en gruppe og ikke mindst i forhold til behandlingsforløbene.

Så hvad laver du i din fritid, som du kunne bringe med i arbejdet her på afsnit 11? Har du tidligere erhvervserfaring, som ville kunne komme i spil? Hvilke personlige kompetencer ville vi ikke kunne sige nej til?

Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og medvirke til, at alle møder glade og trygge op på arbejdet. Der er en varme og en omsorg i afsnittet, som er helt uvurderlig, og det skinner af på både sammenholdet og patientplejen. Derfor taler vi også med hinanden – ikke om hinanden.

Og hvorfor nu det store fokus på os som gruppe; jo, det er nemlig som gruppe, vi står stærkest. Det er grobunden for, at vi kan give en kvalificeret behandling til patienterne og deres pårørende.

 

 

Forventninger til obligatoriske punkter i ansøgningen

-Hvad er din erfaring med psykiatrien, og hvad er det konkret, der gør, at du ønsker at arbejde i det psykiatriske speciale?

-Hvordan kan det være, at du ønsker netop en fast aftenvagt stilling?

-hvorfor skal vi ansætte netop dig?

 

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er med Weekendvagt hver 3. weekend.

Opstart d. 1. august eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse, og du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Ansøgningsfristen er d. 15. juni og der afholdes ansættelsessamtaler d. 20 og 21 juni.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingssygeplejerske Mette.langballe.hansen@regionh.dk  tlf.: 2617 4593


Vi ser frem til at høre fra dig

 

Mvh,

Mette Hansen

Afdelingssygeplejerske afsnit 11

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Adresse
    maglevænget 11, 2750 ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241390
  • Quick-nr.
    431282
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    maglevænget 11, 2750 ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241390
  • Quick-nr.
    431282
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.