Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Nattevagt - Social- og sundhedsassistent søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion

Vores patienter søger en social- og sundhedsassistent, der gerne vil holde sig vågen og være der for dem om natten. Mange af patienterne har svært ved at sove og/eller finde ro, hvorfor meget af arbejdet består i at skabe et roligt miljø og finde ud af, hvad den enkelte patient har behov for.

Afsnittet er et sengeafsnit med 22 senge, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit og 10 senge i afsnit 32, hvor akutte patienter kan finde ro i en højintensiv skærm i et afstressende miljø, så tvang undgås.

Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32.

Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer, miljø- og aktivitetsmedarbejdere, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeuter og terrænsikkerhedsvagt.

Afsnittet er kendt for en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning, som gør udvikling muligt.

Vi har ønske om og vilje til at udvikle og forbedre, hvilket kun opnås gennem inddragelse og sparring mellem faggrupper og øvrige enheder.

Afsnittets trivsels- og ledelsesevalueringer scorer højt på samarbejde og fleksibilitet.

Vi nedbringer vold og tvang sammen med patienterne ved at skabe et helbredende og udviklende miljø, hvor der er rart at være.

Vi arbejder ud fra en mentaliserings- og recoveryorienteret forståelse og har implementeret de 10 Safewards-interventioner som sammen med  en udpræget relations- og deeskalerende tilgang reducerer anvendelse af tvang og arbejdsskader ganske betydeligt og skaber et trygt og sikkert miljø. En vigtig del af arbejdet i S1 indebærer at arbejde forebyggende og reagere tidligt på eventuelle tegn på forværring hos patienterne, for at undgå eskalerede situationer.

Medarbejdere og patienter har været med til at udvikle afsnittets værdigrundlag, som er bærende for en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden.

Hvis du tænker, at du mangler psykiatrisk erfaring, så skal du ikke holde dig tilbage. Du vil få mulighed for oplæring og du kommer  igennem et detaljeret introduktionsprogram og tilknyttes mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet.

”Jeg ønsker at opbygge og bevare et miljø, der er tvangsforebyggende og det kan jeg kun, hvis jeg har dedikerede stolte medarbejdere, som er uddannet til det, føler sig trygge, har indflydelse på miljøet, er enige om og deler min vision.

Når miljøet ikke indeholder tvang er arbejdsbetingelserne simpelthen bedre!

Jeg får skyld for at være en synlig leder, der varetager både patienternes og medarbejdernes tarv” 

Connie Pedersen, afdelingssygeplejerske

Stillingen er 37 timer eller ønsket timetal og det kan være i fast nattevagtsrul eller kombineret med dag - eller aftenvagt.

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sidste frist for ansøgning: D. 20. juni 2022
Ansættelses startdato: D. 1. august 2022 eller efter aftale

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Connie Pedersen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017117
  • Quick-nr.
    431314
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Connie Pedersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-08-2022
  • Regionens jobnr.
    017117
  • Quick-nr.
    431314
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.