Region Midtjylland

Sønderparken Team 2-4

Søndergade 21, 8783 Hornsyld

SSA søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Kan du lide at arbejde med mennesker? Ønsker du at støtte mennesker med psykiske og somatiske udfordringer og gøre en forskel i deres hverdag? Så søger ét af vore velfungerende bostøtteteams nye kolleger.
Stillingen er på 30-37 t./uge, og du vil få indflydelse på din egen vagtplan.

Tiltrædelse: 1. juli 2022 eller snarest herefter.
Arbejdstid: Du kommer til at arbejde i blandede vagter dag/aften og hver 3. weekend

Om os
Team 4, som aktuelt søger nye kolleger, arbejder med mennesker med svær psykisk sygdom kombineret med somatisk problemstillinger. Vores beboergruppe er på nuværende tidspunkt sammensat af ældre og yngre beboere. Vores kerneopgave handle om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og mulighed for selvhjulpenhed. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte borgers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt. Vi har neuro affektiv udviklingspsykologi som teoretisk forståelsesramme.
Team 4 er et team bestående af medarbejdere med forskellige fagligheder. Kendetegnende for vort team er et stort engagement, gode kollegiale relationer og en høj faglighed. Vi arbejder med at være rolige og velregulerede i kontakten med beboerne, så der på den måde skabes de bedste betingelser for støtte, relationer, forandringer og udvikling.

Arbejdsopgaver:
  • At yde støtte og hjælp til personlig pleje og praktiske gøremål i beboerens hjem.
  • At støtte beboeren i at anvende, udvikle og vedligeholde egne ressourcer fysisk, psykisk og socialt.
  • At støtte beboeren i at følge lægeordineret behandling.
  • At strukturere og overskueliggøre dagligdagens gøremål.
  • at motivere beboeren til at deltage i fællesskaber og aktiviteter.
  • At fastholde og udvikle beboerens sociale netværk.
  • Deltagelse i ekstern behandling/møder med fx psykiatrien, sagsbehandler m.fl.
  • Dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til den individuelle plans målopfyldelse.
Vi kan tilbyde dig:
  • En spændende arbejdsplads i udvikling.
  • God introduktion, grundig oplæring samt mentorordning.
  • Tid og rum til refleksion, faglig vejledning, ekstern supervision og efteruddannelse.
  • Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi giver hinanden sparring, vægter tillid og faglighed.
Vi ønsker at vores nye kollega
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med psykiatri og gerne med målgruppen.
  • Møder beboere, kollegaer og andre samarbejdspartnere med respekt og ligeværd.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Kan omsætte teori og faglighed til daglig praksis.
  • Har bevidsthed om egen faglighed og bidrager til tværfaglighed i teamet.
  • Besidder gode skriftlige kompetencer.
  • Har kørekort til personbil.

Sønderparken – beliggende i Hornsyld mellem Horsens og Vejle
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud under Region Midt. 
Sønderparken huser 35 moderne lejligheder for fortrinsvis yngre borgere under 50 år. Vi er ca. 100 fastansatte medarbejdere. Vort botilbud er beliggende på en stor grund med græsplæner, frugttræer, drivhus, pizzaovn, shelter og bålsted, aktivitetshytte, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en duo el-cykel.

Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regional overenskomst, som kan adskille sig fra den kommunale- og statslige overenskomst. Man kan med fordel orientere sig om dette inden afholdelse af samtaler.

Flere oplysninger og evt. besøg hos teamfacilitator Annika Christiansen, tlf. 91 17 31 13 eller daglig leder Mette Brinch-Møller, tlf. 24 34 74 26.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk

Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest 19.6.22.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Mette Christina Brinch-Møller
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    36367
  • Quick-nr.
    431319
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Kontaktperson
    Mette Christina Brinch-Møller
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    36367
  • Quick-nr.
    431319
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.