Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Oversygeplejerske (tidl. funktionsleder)til Døgnafsnit 05, Afsnit for dobbeltdiagnoser, Vejle OBS. ændret ansøgningsfrist

Vil du være en del af almenpsykiatrisk sengeafsnit i Vejle? Det er et afsnit med fokus på mennesker med dobbeltdiagnoser og med et specielt fokus på medicinnedtrapning.

Den 23. november 2020 åbnede der på Psykiatrisk Afdeling Vejle et sengeafsnit mere som en del af de samlede pladser i Vejle. Afsnittet er et afsnit med fokus på patienter der lider af dobbeltdiagnoser, og har plads til 15 patienter. På afsnittet arbejder vi med en helhedsorienteret, tværfaglig indsats, hvor der er fokus på patientens egen recovery. Vi arbejder blandt andet deeskalerende og med beroligende metoder som forebyggelse af tvang.

Din rolle og arbejdsopgaver
Du bliver ansvarlig for at lede udviklingen på afsnittet og for at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene. Du får ansvaret for at sikre den daglige drift i afsnittet, herunder også rekruttering og følgeskab af medarbejdere, samt løbende kompetenceudvikling. 

Du står ikke alene
Du får tæt samarbejde med afdelingsledelsen. Du vil arbejde tæt sammen med afsnittets overlæge Lars Krüth, som bliver din sparringspartner i ledelsesrummet for den samlede ledelse og drift af afsnit 05. Derudover samarbejder du særligt med udskrivningskoordinatorer, arbejdsmiljøkoordinator og vagtplanlægger.

Hvem er du?
Du er den person med en troværdig konsoliderende ledelsesprofil, som kan sætte retning og træffe beslutninger, samt følger op på opgaver og processer. Du er den leder, der skaber og anvender professionelle relationer, og som anvender strategisk og praktiske kommunikative kompetencer. Din ledelsesstil indeholder, at anvende processer der inddrager medarbejdere til løsninger af opgaver i afsnittet, på tværs af afsnit og med eksterne partnere.

Vi forventer af dig:

  • At du har en professionsbachelor uddannelse i sygepleje. 
  • At du har efter- og videreuddannelse i ledelse og/eller vil påbegynde ledelsesuddannelse
  • At du har kvalificerede kompetencer for ledelse af et almenpsykiatrisk døgnafsnit
  • At du er anerkendende, tillidsfuld, fleksibel, struktureret og grundig
  • At du har praktisk erfaring og kompetencer inden for ledelse
  • At du har en ledelsesstil, der er rollemodel for en troværdig og sikker drift
  • At du har metoder og processer i værktøjskassen til ledelse af udvikling og sikkerhed for det gode arbejdsmiljø

Afdelingen arbejder kontinuerligt med forbedringer, og de aktuelle udviklingsspor i afsnit 05 er følgende:

  • Reduktion af tvang, hvor der er fokus på Safeward og deeskalering, samt udvikling af nye tiltag og kompetencer til patienter med selvskade
  • Udskrivningsprocesser med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor vi arbejder med udvikling af det sammenhængende patientforløb (ambulant behandling og kommunal indsats)
  • I samarbejde med ledelsesgruppen vil du have ansvar for den fortsatte implementering af og kvalitetssikring af udviklingsopgaverne på afsnittet

Følgende kompetencer søger vi i en ny leder, og her er et par stikord:

  • Du har en motiverende tilgang – hos os betyder det, at du samarbejder og værdsætter det vi laver, og er god til at give kvalificeret feedback og feedforward
  • Du er synlig og kan lide at sparre med os – vi søger en leder, der er åben og tilgængelig
  • At du sikrer og understøtter fagligheden i afsnittet

Vi tilbyder 

  • Du bliver en del af afdelingens kompetente og erfarne funktionsledergruppe.
  • Du bliver tilknyttet en mentor det første år, og vil endvidere deltage i sygehusets ledelsesudvikling. 
  • Du kan hente sparring fra ledergruppen, som er en god blanding af nye og erfarne ledere.

Om Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Afsnit 05 - er en del af Psykiatrisk Afdeling, Vejle. Afdelingen består af:

  • Tre lokalpsykiatriske centre henholdsvis i Kolding, Fredericia og Vejle
  • Psykiatrisk Akutmodtagelse med 8 pladser
  • Affektivt afsnit (2 x 15 pladser)
  • Ældrepsykiatrisk afsnit (16 pladser)
  • Psykoseafsnit (30 pladser)
  • Afsnit for dobbeltdiagnoser og medicinudtrapning (15 pladser)

Yderligere information: 

Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til:  

Chefsygeplejerske Lone Bülow Toft Friis. Mobil: 21286284. lbf@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst.  

Psykiatrisk afdeling Vejle er en røgfri arbejdsplads.   

Ansøgningsfrist: 

Inden samtalen vil du blive bedt om at udfylde en personlighedstest, som vil indgå i ansættelsessamtalen.

Fristen for at søge stillingen er d. 26. juni 2022

Der afholdes ansættelsessamtaler: d. 28. juni 2022.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Tanja Terp
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    221045
  • Quick-nr.
    431365
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Tanja Terp
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    221045
  • Quick-nr.
    431365
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.