En stilling som sekretær ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er til besættelse per 1. august 2022
Vi søger en dynamisk og serviceminded sekretær til vores afdelingssekretariatet, som kan bidrage med administrativ understøttelse og koordinering. Du har både øje for detaljen og kan hjælpe med at skabe overblik i en afdeling med mange forskellige aktiviteter. Udover dig består afdelingssekretariatet af en anden sekretær og en sekretariatsleder. Afdelingssekretariatet betjener Klinisk Farmakologisk Afdeling og ligger fysisk på Bispebjerg Hospital.
Afdelingen har ca. 50 ansatte primært bestående af læger, men flere andre faggrupper er repræsenteret, bl.a. farmaceuter og sygeplejersker samt et varierende antal ph.d.-studerende.
Vi arbejder med at sikre rationel farmakoterapi (god lægemiddelbehandling) for patienter både i eget hjem og på hospitalet. Vores hovedopgave er rådgivning af sundhedspersonale og administratorer om god lægemiddelbehandling, herunder deltagelse i regionalt- og nationalt råds- og komitéarbejde på lægemiddelområdet. Desuden varetager afdelingen uddannelse af speciallæger i klinisk farmakologi. Vi har også en betydelig forskningsaktivitet samt efteruddannelse af forskellige faggrupper i rationel farmakoterapi.
Afdelingen er en del af landsfunktionen for rådgivning ved lægemiddelforgiftninger (Giftlinjen), og bidrager med udvikling af lægemiddelanalyser i en nyetableret lægemiddel-og specialanalytisk enhed i tæt samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling. Vi indberetter også bivirkninger og afprøver lægemidler i forskningsenheden, Zelo Fase 1 enheden. Desuden varetages medicinsanering hos patienter bl.a. via Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Fællesmedicinske Ambulatorium.
Konkrete arbejdsopgaver, som vi har brug for din hjælp til:
- Personaleweb/personaleadministration
- Indtastning/udrulning i ModulTjenesteTid.
- Koordinering og administration af undervisningsopgaver på især Københavns Universitet
- Arrangering af afdelingens konferenceaktivitet, herunder tilmelding, fly-og hotelbestilling mm.
- Koordinering af afdelingens ansatte ifm. afholdelse af fx afdelingsmøder, herunder ansvarlig for mødebooking
- Samarbejdspartner for afdelingens Uddannelsesansvarlige Overlæge og den Uddannelseskoordinerende Yngre Læge
- Varebestilling og godkendelse af fakturaer
- Facility management
- Fordeling af afdelingens IT-udstyr
- Diverse ad hoc sekretæropgaver i samarbejde med afdelingens sekretariat
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet lægesekretær/sekretær eller har kompetencer svarende hertil
- Har erfaring med arbejdet i sundhedssektoren (en fordel)
- Er serviceminded
- Er systematisk og struktureret
- Har gå-på-mod og et godt humør
- Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
- Har it-kundskaber på brugerniveau, herunder erfaring med Office-pakken og er vant til at sætte dig ind i nye it-hjælpeværktøjer
Vi tilbyder:
- Inspirerende kolleger i en afdeling med et godt arbejdsmiljø
- En afdeling i vækst med stort samarbejde med de kliniske afdelinger
- En god blanding af driftsopgaver kombineret med selvstændige og udfordrende opgaver
- Et udadvendt job med mange kontakter
- Interaktion og dialog med eksterne samarbejdspartnere
- Fokus på onboarding
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse per 01.08.22 eller snarest muligt derefter.
Der arbejdes sædvanligvis fra kl. 08:00-15:24 på hverdage. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansøgningsprocedure:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Aino Homann Nielsen på tlf. 4010 1877. Samtaler afholdes fredag d. 17. juni efter kl. 11.00.
Send din ansøgning, CV m.m. elektronisk via nedenstående link.
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er mandag den 13. juni 2022 kl. 12.00.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Aino Homann Nielsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
241482 - Quick-nr.
431455 - Indrykningsdato
24-05-2022 -
Ansøgningsfrist
13-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afdeling for Kæbekirurgi søger 2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til sekretariatet, herunder Regiontandplejens team.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Vil du også gerne gå glad på arbejde? – Så skal du virkelig læse nedenstående, for
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Endnu en sekretær til toppen af Hillerød Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
I Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet søger vi en sekretær til vores svangreambulatorie, 32-37 t/u.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Lægesekretær/sundhedsservicesekretær/SAK
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
06-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024