Social- og sundhedsassistent til affektivt sengeafsnit 6111
Lægger du vægt på høj faglighed? Brænder du for sygeplejen til mennesker med affektive lidelser? Og har du lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med komplekse plejeforløb?
Som vores nye social- og sundhedsassistent bliver du en del af et afsnit, der lægger stor vægt på din faglige udvikling. Et afsnit hvor både faglighed og patientforløb vægtes højt. Hos os skal du kun arbejde hver 3. weekend, og i fortrinsvis dagvagter med enkelte aftenvagter.
Det bliver du en del af
Afsnit 6111 er et akut modtageafsnit med speciale indenfor affektive lidelser. Dette speciale omfatter både maniske, depressive og bipolære patienter. Vi modtager yderligere mange unge, som bliver indlagt til diagnostisk afklaring. Vi er et afsnit der er normeret til 14 døgnpatienter.
Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø med komplekse plejeforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.
Vi modtager elever og studerende, så hvis du er interesseret i at være vejleder, så er der også mulighed for dette. Vi arbejder meget på at få skabt et ordentligt læringsmiljø for vores studerende/ elever, så de får det bedste læringsmiljø.
Du vil primært arbejde i dagvagter, da vi både har faste aftenvagter og nattevagter. Vi arbejder hver anden weekend, og timeantal på weekendvagterne kan drøftes til samtalen.
I tilknytning til afsnittet er der et intensivt affektivt ambulatorium, og et kompetencecenter for affektive sindslidelser, som vi har et tæt samarbejde med. Ydermere har vi dagligt samarbejdet med forskningsenheden på Psykiatrisk Center København.
Hvordan arbejder vi?
Vores sygepleje er baseret på et veludbygget kontaktpersonssystem. Vi arbejder med primær og sekundær kontaktpersoner, som har et tæt samarbejde med vores læger og tværfaglige samarbejdspartnere. Derudover arbejder vi målrettet ud fra plejeplaner, som er udarbejdet sammen med patienten. Vi arbejder løbende med systematiske forbedringer i afsnittet – og vi arbejder målrettet på at effektivisere de dele, som skaber værdi for vores patienter.
Eksempler på konkrete opgaver kan være:
- Kontaktperson for 2-3 patienter
- Faste kontaktpersonssamtaler
- Faglig refleksion og supervision til at styrke fagligheden
- Deltagelse og udvikling af miljøterapi i afdelingen
- Deltage og arrangere netværksmøder
- Deltage i psykoedukation med andet personale og læger
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du bliver en del af et anerkendt specialafsnit, der dagligt er integreret i flere forskningsprojekter. Du får både indflydelse på udviklingen i afsnittet og stor indflydelse på dit eget arbejde.
Derudover tilbyder vi dig:
- Grundig introduktion og oplæring i specialet og funktionen, understøttet ved hjælp af vores mentorordning
- Ugentlig supervision ved specialpsykolog
- Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor faglighed prioriteres højt
- En fagligt engageret leder med høje ambitioner
- En afdeling hvor sikkerhed for patienterne og personale prioriteres højt
Vi er et team på 18 kolleger fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter og tårer.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med din viden, og du ønsker at videreudvikle din faglighed. Du enten kan eller har et ønske om at arbejde recoveryorienteret og patientinddragende.
Derudover forventer vi, at du:
- Har autorisation som social- og sundhedsassistent
- Og at du er en holdspiller
Løn- og ansættelsesvilkår.
Stillingen er til besættelse snarest efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på 38647149/47 eller charlotte.giolbas@regionh.dk for yderligere informationer.
Søg stillingen via link på siden senest den 12. juni 2022
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Charlotte Giolbas - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
241446 - Quick-nr.
431465 - Indrykningsdato
24-05-2022 -
Ansøgningsfrist
12-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social-og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
07-05-2024 -
Er du social- og sundhedsassistent, og trives du med at arbejde om natten?
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
08-05-2024 -
Kære Social- og sundhedsassistent – Trives du med at arbejde med psykiatrisk sygepleje i nattetimerne?
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup søger social- og sundhedsassistent
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Er du klar til at tage din karriere til nye højder inden for neurologien?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
02-06-2024