Region Nordjylland

Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afsnitsfysioterapeut i nyremedicinsk- og reumatologisk sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd

Vi søger en fast fysioterapeut på 37 timer fra den 1. august 2022.

Vi er et lille specialiseret sengeafsnit inden for både Nefrologi og Reumatologi - særligt p-dialyse er unik for netop vores afsnit. Foruden specialisering har vi også en bred almen medicinsk viden. Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb. For at sikre dette lægger vi stor vægt på udvikling både individuelt og samlet som personalegruppe – ligesom vi værner om et godt arbejdsmiljø.
Nyremedicinske sygdomsbilleder kan være:
  • Peritonit
  • Akut nyresvigt
  • Hypertension
  • Palliative patienter grundet cancer til nyresygdom
I reumatologisk regi er det patienter med gigtsygdomme, rygsygdomme eller bindevævslidelser, hvor undersøgelse og behandling kræver indlæggelse. Disse patienter har ofte en stor smerte problematik.

Vi har lige nu 14 senge tilsammen i de to specialer fordelt med 8 nyremedicinske patienter og 6 reumatologiske patienter. Vi arbejder på at få afsnittet tilbage på 26 sengepladser. Den gennemsnit indlæggelsestid er omkring 7 dage.
I afsnittet er der foruden læger og sygeplejersker også ansat SOSA, sekretær, klinisk diætist samt farmakonom.

Vi leder efter en kollega, som vil være med til at optimere patientforløb på afdelingen ved at arbejde tæt sammen med afdelingens personale omkring blandt andet øget mobilisering af patienterne, udnyttelse af ADL situationer til træning, gode overgange til hjemkommunen og hjælpemiddelrekvirering. Du skal have lyst til at arbejde med både basis fysioterapeutiske opgaver og i mindre omfang nogle af de opgaver, som tidligere er varetaget af sygeplejersker.

Funktionsbeskrivelse for stillingen kan rekvireres via mail til: ergofys.aas@rn.dk

Du vil være den første afsnitsfysioterapeut på nyremedicinsk- og reumatologisk afdeling, så mod til at træde nye stier og udvikle funktionen er en vigtig kvalifikation udover den fysioterapifaglige.
Som afsnitsfysioterapeut møder du ind i sengeafdelingen og har hele din arbejdsdag der.  Arbejdet vil hovedsageligt ligge som dagvagter fra kl. 7.00 – 15.00 på hverdage, men aften- og weekend/helligdagsvagter kan også forekomme.
Teamet af fysio- og ergoterapeuter, som behandler patienter på de medicinske afdelinger, vil være dit faglige bagland, og du vil blive inviteret til faglig udvikling der, når emnerne er relevante for dit arbejde.
Vi vil i begge afdelinger sørge for god oplæring i dine arbejdsopgaver og tage godt imod dig som kollega, så du kommer til at blive en del af det tværfaglige team omkring patienterne.
Du bliver rent praktisk ansat i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Aalborg Universitetshospital, men har din funktion på nyremedicinsk- og reumatologisk sengeafsnit. Det betyder, at du refererer til den afsnitsledende sygeplejerske i forhold til arbejdstider og funktionen der, og til den ledende terapeut for det medicinske område i Fysio- og Ergoterapiafdelingen i forhold til det fysioterapifaglige.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte ledende terapeut Helle Opstrup på tlf. 23 46 78 03 eller afsnitsledende sygeplejerske Stine Højbjerg Lassen på tlf. 97 66 37 62 for yderligere oplysninger.

Samtaler forventes gennemført den 22. juni om formiddagen.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Opstrup
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    13225
  • Quick-nr.
    431473
  • Indrykningsdato
    24-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helle Opstrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    13225
  • Quick-nr.
    431473
  • Indrykningsdato
    24-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.