Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Ergoterapeut til aftenvagt i Sengeafsnit 1, Kognitivt subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Banker dit hjerte for neurorehabilitering og vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, så læs videre her:

Vi søger en ergoterapeut til fast aftenvagt pr. 1. oktober 2022. Stillingen er på 37 timer.

Stillingstypen er ny, og du kan derfor få stor indflydelse på indholdet. I aftenvagten skal du arbejde sammen med fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Sengeafsnittet tilbyder neurorehabilitering til 8 patienter på højtspecialiseret niveau.

Stillingen indebærer:
  • At du har lyst til at arbejde kreativt med ergoterapien i sammenhæng med aftenrytmen hos den enkelte patient eller patientgruppen i afsnittet.
  • At du har lyst til selv at være med til at forme dine opgaver.
  • At der planlægges aktiviteter både på individuel plan samt i mindre grupper.
  • At planlægning af vagten indeholder tæt tværfaglig sparring og samarbejde.

Vi søger en ergoterapeut der:
  • Har faglige ambitioner inden for neurologisk fysioterapi
  • Kan bidrage monofagligt ind i det tværfaglige miljø og trives i dette
  • Har mod på at arbejde med mennesker med forskellige kognitive udfordringer
  • Har viden om og gerne erfaring med at arbejde med neuropædagogiske tilgange
  • Er fleksibel og ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven
  • Har lyst til at forme dine arbejdsopgaver i aftenvagten i samarbejde med kollegerne    
Kan du nikke genkendende til disse udsagn, er du måske vores nye kollega på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Som ergoterapeut ansat på Sengeafsnit 1 får du en arbejdsplads med:
  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag 
  • Et sengeafsnit med et højt mono- og tværfagligt niveau hvor du får ca. 45 engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering. Heraf 6 ergoterapeutkolleger
  • Et godt tværfagligt samarbejde med fokus på patienten
  • Et sengeafsnit der arbejder med at kombinere højtspecialiserede behandlingskoncepter med et sundt arbejdsmiljø
  • Fokus på at arbejde med rehabilitering over døgnet via dialog med andre faggrupper

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN):
RHN er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og vi besidder derfor den højeste ekspertise på dette område. RHN modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.
Neurorehabiliteringen på RHN er organiseret i fire subspecialer: Tidlig neurorehabilitering, sensomotorisk subspeciale, kognitiv subspeciale og subspeciale for børn og unge. Til alle subspecialer er tilknyttet en klinik.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt
700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter og 60 ergoterapeuter.

Læs mere om RHN på www.neurocenter.dk


Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ledende ergoterapeut Mette Torbensen, tlf.nr: 7841 3999, Mailadr: mette.torbensen@hammel.rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning vedhæftet eksamensbevis, autorisations ID og andet skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 22.08.22.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d.30.08.22



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Karina Teglgaard Sørensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36479
  • Quick-nr.
    431754
  • Indrykningsdato
    30-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Teglgaard Sørensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36479
  • Quick-nr.
    431754
  • Indrykningsdato
    30-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.