Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde

Sygeplejerske eller ergoterapeut til et-årigt vikariat som kontaktperson i OPUS Team i Distriktspsykiatrien Roskilde

 

Om jobbet

Da vores dygtige OPUS sygeplejerske skal på specialsygeplejerskeuddannelse søger vi en OPUS behandler til ansættelse 37 timer om ugen i et år. Patientgruppen udgøres af unge over 18 år med debuterende psykoselidelser.

 

Om OPUS

OPUS er et ambulant 2-årigt behandlingstilbud for unge voksne (18 til 35 år) med debuterende psykose. Behandlingen består af samtaler med kontaktperson, flerfamilie grupper, psykoedukation, social færdighedstræning samt farmakologisk behandling.

OPUS teamet består af en overlæge og fire sygeplejersker og en SOSU. Teamet har til huse i DistriktsPsykiatrien Roskilde, i skønne omgivelser nede ved havnen. OPUS teamet har tæt samarbejde med Kompetencecenter for Debuterende Psykoser, som også yder supervision til teamet.

 

Dine opgaver

En vigtig del af behandlingen i OPUS varetages af de kliniske kontaktpersoner som i samarbejde med overlægen og patienter og pårørende tilrettelægger de individuelle behandlingsforløb og varetager den primære kontakt til patienter og pårørende. Kontaktpersonsarbejdet er baseret på samtaler og relationer, og er meget varieret. Det vil også typisk involvere kontakt til eksterne samarbejdspartnere – eksempelvis kommune, misbrugscentre eller sengeafsnit.

 

Ikke mindst i opstarten af nye forløb vil arbejdet ofte være af meget opsøgende karakter med fokus på at motivere de unge voksne til at indgå i OPUS behandlingen. Ligeså er Psykiatrien i Region Sjælland en recovery-fokuseret psykiatri, hvorfor en væsentlig del af kontakten også vil være udgående.

 

OPUS behandleren indgår også i psykoedukation, social færdighedstræning, lægesamtaler osv.

 

Forventning til dig

Du har gerne relevant erfaring inden for psykiatrien og psykoseområdet. Ligeså har du interesse for psykoedukation og netværksarbejde, og brænder for at indgå i et velfungerende OPUS team.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af et OPUS team med høj faglighed og godt arbejdsmiljø. Der er løbende supervision og undervisning.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Der er tale om et eet-årigt vikariat på 37 timer om ugen. Ansøger skal have en uddannelse som sygeplejerske eller ergoterapeut.

 

Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer fra de to seneste nærmeste ledere. Der vil også blive indhentet straffeattest.

 

Ansøgningsfrist d. 3/7 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 27. Tiltrædelse er 1. september 2022.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du stillingen lyder interessant er du velkommen til at kontakt os. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte afdelingssygeplejerske Katja Belinda Bergholz-Knudsen på tlf. 58537700.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Annette Larsen
  • Adresse
    Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017531
  • Quick-nr.
    432199
  • Indrykningsdato
    07-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Annette Larsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017531
  • Quick-nr.
    432199
  • Indrykningsdato
    07-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.