Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapien

Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ

Ergoterapeut søges til stilling i Fysio- og Ergoterapien Regionshospitalet Randers

Vi søger en ergoterapeut til et en fast stilling med start fra 1. september 2022. Stillingen er på 37 timer men med mulighed for mindre. Arbejdstiden er primært i dagtid i hverdage, men der kan forekomme arbejde i weekend og på helligdage.

Fysio- og Ergoterapien udgør en afsnitsenhed organiseret under Kirurgisk fællesafdeling og består af en ledende terapeut, 8 ergoterapeuter, 23 fysioterapeuter og en servicegruppe på 4 personer.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor der er en stor vidensdeling både mono og tværfagligt, et miljø hvor alle spørgsmål er velkommen og hvor refleksion over egen praksis prioriteres højt.

Vi er en meget energisk og engageret gruppe som altid hjælper hinanden også på tværs af specialer.

Terapeutgruppen er en meget åben og social gruppe. som har en stor alders spredning og en bred vifte af viden og erfaring i forhold til de forskellige specialer.
Du vil blive tilbudt introduktion til afdelinger og arbejdsopgaver med løbende feedback og opfølgende samtaler.

Fysio- og Ergoterapien er klinisk undervisningssted for både fysioterapeut og ergoterapeut studerende. Der er ergoterapeut studerende 40 uger om året og der forventes at alle terapeuter deler ud af deres viden og tager studerende med på afdelingen.

Vi søger en ny kollega der kan varetage opgaver primært inden for det medicinske speciale og den daglige gang vil blive på hhv. medicinsk sengeafdeling og akutmodtagelsen.

De primære opgaver vil være dysfagivurderinger, vurdering af nuværende funktionsniveau sammenholdt med tidligere, kognitive vurderinger, hjælpemiddel vurdering og bestilling samt udarbejdelse af genoptræningsplaner. Alt dette i et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi ønsker os en kollega:
 
  • med opdateret viden og erfaringen inden for behandling af hospitals indlagte patienter med medicinske og ortopædkirurgiske sygdomme.
  • med viden og kompetence inden for undersøgelse, diagnosticering og behandling af spise og synkevanskeligheder. Gerne med kendskab til V-VST og MEOF II.
  • med overblik i komplekse situationer og som kan mestre akutte patientforløb.
  • der er i stand til at skabe overblik over patientflow
  • der er i stand til selvstændigt at prioritere dagens opgaver
  • trives i en spændende og uforudsigelig hverdag
  • der ser sig selv som en vigtig medspiller i teamet og er i stand til at arbejde tværfagligt
  • som er med til at vedligeholde den gode trivsel og stemning i gruppen og på afdelingen generelt
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Specialeansvarlig ergoterapeut Vivi Gjødvad, tillidsrepræsentant for ergoterapeuterne Mette Munch, begge træffes på tlf. 78421980.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist d. 30.juni 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 7/7 2022.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Vivi Gjødvad
  • Adresse
    Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36645
  • Quick-nr.
    432371
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Vivi Gjødvad
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36645
  • Quick-nr.
    432371
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.