Region Midtjylland

Blodbank og Immunologi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Bioanalytiker søges til koordinationsteamet for Danske StamCelleDonorer ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig. Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.
Vi søger en dedikeret sundhedsfaglig person (bioanalytiker, sygeplejerske, lægesekretær el. lign.) med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner til et vikariat i perioden 1. september 2022 til 31. august 2023, med mulighed for forlængelse eller fast stilling.

Om afsnittet
Afsnittet Transplantationsimmunologi er en del af Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital og indeholder områderne for organ- og stamcelletransplantationer. Hovedopgaverne i afsnittet består i at rekruttere og håndtere stamcelledonorer i Det Danske Stamcelledonor Register samt at koordinere donation af hæmatopoietiske stamceller både nationalt og internationalt.

Desuden varetager afsnittet udredning forud for transplantation med solide organer og stamceller, immunologisk rejektionsdiagnostik, samt vævstypeanalyser på patienter med mistænkt HLA-associeret sygdom som cøliaki.

Vi er et højtspecialiseret laboratorium som understøtter patientdiagnostik og behandling i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi er også i konstant udvikling med ønske om at forblive førende inden for vores speciale og er derfor i tæt kontakt med producenter ift. udvikling af morgendagens løsninger og har egne forskningsprojekter. Vi er et European Federation for Immunogenetics (EFI), samt et Joint Accreditation Committee ISCT-Europe & EBMT (JACIE) og DANAK akkrediteret laboratorium, hvilket sætter høje krav til kvalitet og standardisering.

I området for stamcelletransplantation, udføres der en række koordinerings- og udredningsopgaver mhp. at vurdere donoregnethed, indhente og vurdere prøvesvar og planlægge donationer.

De primære arbejdsopgaver som koordinator vil være:
  • Planlægge og koordinere donation af stamceller.
  • Foretage søgninger efter ubeslægtede donorer i nationale og internationale registre.
  • Kontakt med udenlandske stamcelleregistre
  • Kontakt og information til donorer i det danske stamcelleregister.
  • Planlægge og koordinere donationer af stamceller
  • Rekruttering af nye donorer og vedligehold af donorregister
  • Vedligeholde og effektivisere arbejdsgange
  • Deltage i projektstyring og implementeringen af nye tiltag samt validering
  • Samarbejde med bioanalytikere, sekretærer og læger
  • Kontakt til pårørende ved evt. familiedonation.
Der er ca. 20 bioanalytikere med hel eller delvis funktion i Transplantationsimmunologi. Derudover er der tilknyttet en række akademikere og læger. Der vil for den søgte stilling ikke indgå direkte patientkontakt.

Vi ønsker en kollega, som
  • har evner og erfaring med koordinering og planlægning
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og er vant til selvstændigt at prioritere opgaver
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på engelsk
  • er udviklingsorienteret og klar til at tage ansvar for egen personlig og faglig udvikling
  • er fleksibel og ansvarsbevist med fokus på faglig kvalitet
  • har evner og lyst til at revidere komplekse arbejdsgange
  • gerne interesse for immunologi og erfaring inden for specialet
  • er serviceorienteret og medvirker aktivt til et godt, tværfagligt samarbejde i hele organisationen
  • har humoristisk sans samt et godt og smittende humør.
Afdelingen tilbyder et job med
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • mulighed for god kollegial sparring
  • introduktion og oplæring
  • en afvekslende og travl hverdag med faglige udfordringer
  • mulighed for at blive en del af en velfungerende afdeling med kompetente og engagerede kolleger
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde.
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 175 ansatte. Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard 99 og Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Nicklas Heine Staunstrup tlf. 2477 8171, eller afdelingslæge Randi Berg tlf. 2966 5125.


Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfrist d. 10. juli 2022. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler i uge 33.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Nicklas Heine Staunstrup
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36691
  • Quick-nr.
    432672
  • Indrykningsdato
    15-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Nicklas Heine Staunstrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36691
  • Quick-nr.
    432672
  • Indrykningsdato
    15-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.