Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Vi søger en projektjordemoder til forskningsprojekter til fødeafdelingen

Er du basisjordemoder eller afdelingsjordemoder og brænder for forskning, er det måske dig vi står og mangler. I april 2022 startede vi op på Herlev Hospital med at deltage i det nationale forskningsprojekt ’window’. I forskningsprojektet undersøger vi om planlagt igangsættelse af fødslen fra GA 39+0 kan nedsætte risikoen for fødsels- og graviditetskomplikationer hos gravide med BMI ≥ 30. Undersøgelsen skal omfatte 1900 gravide kvinder fra hele landet.

Projektet forventes at køre over ca. 2 år, og bliver en delt stilling mellem to jordemødre (basis – eller afdelingsjordemoder). Derudover bliver man en del af en national forskningsgruppe fra andre fødesteder i landet.

Stillingen er som udgangspunkt på 32-37 timer, hvoraf forskningsdelen vurderes til at være på 4-6 timer om ugen.

Når du ikke forsker, indgår du som basis eller afdelingsjordemoder (afhængig af kvalifikationer) i vores fantastiske team af afdelingsjordemødre, basisjordemødre, læger, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og sekretærer, der sammen varetager omkring 5.600 fødsler årligt.

Om forskningsprojektet window

Projektet skal undersøge, om planlagt igangsættelse af fødslen fra GA 39+0 hos gravide med BMI på 30 eller derover har betydning for:

  • Risikoen for kejsersnit
  • Komplikationer hos den gravide før, under og efter fødslen
  • Komplikationer hos den nyfødte
  • Fødselsoplevelsen og oplevelsen af igangsættelse af fødslen
  • Kvindernes psykiske velbefindende fire-seks uger efter fødslen
  • Ammeetableringen

Opgaver i forskningsprojektet Window, hvor du skal:

  • screene og rekruttere deltagere til undersøgelsen
  • informere og randomisere deltagere til undersøgelsen
  • arbejde med REDcap databasen
  • finde svar på ofte stillede spørgsmål
  • følge med i, hvordan projektet udvikler sig

Du kan læse mere om ’window’ på forskningsprojektets hjemmeside www.windowstudiet.dk

Video om forskningsprojektet findes her: 

https://herlev-og-gentofte-hospital.23video.com/secret/73866049/387c3a45b1e8b0b01dbdc007ed398fe1

Om afdelingen og din introduktion til stillingen

Vi lægger vægt på at samarbejde på tværs af fag, fordi vi gerne vil gøre vores bedste for familierne både før, under og efter fødslen. Vi samarbejder derfor tæt med de afsnitsledende overlæger for fødegangen, fødemodtagelsen og barselsgangen. Samarbejdet fordrer respekt og hensyn, men giver os til gengæld spændende og rummelige fællesskaber.

Vi afholder tværfaglige fødegangskonferencer ugentligt og monofaglige ’Tea-Times’ to gange om ugen, hvor vi vender dilemmaer, input og vidensdeling. Til Tea-Time stræber vi efter at både TR, AMIR og jordemoderledelsen deltager som minimum én gang om ugen.

Vi tilrettelægger et personligt introduktionsprogram til dig, så du er 100 procent rustet til at udfylde din nye funktion. Programmet tilrettelægges efter dine kvalifikationer og kompetencer. Udover en grundig introduktion til hele afdelingen, vil du i en periode gå i følgevagt med en kollega.

Udover solid introduktion har vi løbende supervision. Vi afholder årligt MUS med nærmeste leder, har fokus på kompetenceudvikling, ligesom vi har indført en kompetenceplan for alle jordemødre i afdelingen.

Den profil, vi søger:

  • er selvstændig, og kan selv drive udviklingen i forskningsprojektet
  • brænder for et tæt samarbejde med de gravide, i forskningsdelen
  • har gode administrative kundskaber og disciplin
  • har lyst til at arbejde på en fødeafdeling med mange forskellige fødsler og et stærkt fagligt miljø
  • har eventuelt projekterfaring
  • er stærk til at kommunikere og vejlede, både tydeligt og empatisk

Vi tilbyder

  • at du kan bringe mere viden ind i faget gennem forskning
  • fleksibilitet i arbejdet
  • personligt introduktionsprogram
  • lønmodel baseret på kompetencetrin
  • gensidig respekt kollegaerne imellem
  • forskningsmiljø, hvor du bliver en del af et lokalt og et nationalt forskningsteam.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på telefon 20 36 69 03

Ansøgningsfrist: 6. juli 2022

Ansættelsessamtaler: Forventet i uge 27

Nye omgivelser

I 2022 flytter vi ind i det flotte, nybyggede Kvinde-Barn-Center, hvor alle fødestuer er indrettet som sansefødestuer. Når gravid-, og fødemodtagelse, fødeafdeling, fødeklinik og barsel- og svangre afsnit flytter over i den nye bygning, giver det nye og spændende muligheder for vores måde at arbejde på, og vi er i fuld gang med at planlægge og træne nye arbejdsgange, der forhåbentlig giver et bedre patientforløb. 

Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor udenfor Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.

Se evt. mere om vores afdeling her

                           

https://instagram.com/livetpaafoedeafdelingen_herlev?utm_medium=copy_link

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Vibeke Spring Lafrenz
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242190
  • Quick-nr.
    432967
  • Indrykningsdato
    22-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Vibeke Spring Lafrenz
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242190
  • Quick-nr.
    432967
  • Indrykningsdato
    22-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.