Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Ledende overlæge til Intensiv afsnittet, Nykøbing F. Sygehus


Vil du være vores ledende overlæge på Intensiv?

Vi søger en ny ledelseskollega, der vil engagere sig i at lede vores Intensiv afsnit. Stillingen vil kunne tiltrædes den 1. september 2022 eller snarest muligt.

Du får ledelsesansvaret for lægegruppen – både i forhold til den faglige og daglige ledelse, og løser opgaven sammen med vores dygtige oversygeplejersker. Du vil være en del af vores anæstesiologiske ledelsesteam, som består af afdelingsledelsen, tre ledende overlæger og tre oversygeplejersker.


Din arbejdsdag vil bestå af

  • Klinisk arbejde på Intensivafsnittet (ITA)
  • Klinisk arbejde på vores nyetablerede intermediære pladser (IMA)
  • Administrative opgaver og ledelse

De ikke-kliniske opgaver vil fylde ca. 20-50 % af din arbejdstid.

Du kan blive ansat med eller uden tilstedeværelsesvagter på afdelingen og der er mulighed for, at administrative dage kan varetages som hjemmearbejde.


Hvem er vi?

NFS er et akutsygehus, hvor Anæstesiologisk afdeling rummer:

  • 7 intensivpladser
  • 1 intermediært afsnit, med kommende 5 pladser (aktuelt 2)
  • 1 opvågningsafsnit
  • 3 operationsgange, hvor der varetages anæstesi indenfor områderne gynækologi/obstetrik samt abdominal- og ortopædkirurgi
  • Vi assisterer ved modtagelse af traumer, HLR, akutte tilsyn til kritisk syge, scanninger, DC-konvertering og mange andre ting
  • Vi er en alsidig afdeling med alsidige opgaver, der laver cirka 5300 anæstesier om året og er stand by til cirka 1100 fødsler


Hvem er du?

  • Du har et stærkt fagligt fundament
  • Du har dokumenteret erfaring med intensivområdet
  • Du har erfaring med eller lyst til undervisning og deltagelse i forskningsprojekter, da det er en stor del af afdelingens kerne at være en attraktiv uddannelsesafdeling for lægestuderende, yngre læger og speciallæger, men også tværprofessionelt.  Vi er bl.a. en del af forskningen inden for neuroprotektiv anæstesi og underviser afholder masterclasses i regi af ESAIC
  • Du skal have erfaring med eller lyst til at opbygge og udvikle et team af dygtige overlæger på Intensivafsnittet og lægge den faglige kurs sammen med afsnittets dygtige speciallæger
  • Du skal også have lyst til at udvikle dine ledelseskompetencer, eksempelvis med en faglig uddannelse eller en masteruddannelse
  • Vi er meget interesseret i, at du bedriver forskning hos os. Tid kan afsættes til dette
  • Vi er interesseret i, at din forskning leder til en stilling som forskningslektor på 20 %. Vi vil assistere dig i at nå det mål


Generelle oplysninger

  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt, akutsygehus med tilknyttede lektorer
  • Optageområdet er cirka 150.000 borgere
  • Der er cirka 1200 ansatte på sygehuset
  • Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk eller se mere på Kom Sydpå
  • I hverdagene kører der bus fra Vesterport station og direkte til sygehuset og tilbage - både morgen og eftermiddag. Læs mere på Kom Sydpå


Vi er fleksible i vores planlægning, så alle har mulighed for et godt arbejdsliv. Sygehuset har netop vundet Arbejdsmiljøprisen 2022, for vores arbejde med psykisk arbejdsmiljø.


Hvis du vil vide mere om afdelingen

Du er meget velkommen til at kontakte Ninna Rose Holm, cheflæge, ph.d. MPG; nroh@regionsjaellanmd.dk, på tlf.nr. +45 93567012.

Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.


Til din ansøgning bedes du

Vedlægge dit CV, sat op efter de 7 lægeroller, samt vedlægge din publikationsliste.


Ansøgningsfrist: Den 15. august 2022.

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 35.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Ninna Holm
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017988
  • Quick-nr.
    433054
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Ninna Holm
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017988
  • Quick-nr.
    433054
  • Indrykningsdato
    23-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.