Region Midtjylland

SAU Tørring Beskæftigelse og Uddannelse (TBU)

Skolevænget 5, 7160 Tørring

Specialområde Autisme søger barselsvikar til afdeling Tørring Beskæftigelse og Uddannelse

Ønsker du at være på en arbejdsplads med et stærk fagligt fundament, tydelig retning og gode muligheder for at videreudvikle dig, så er vi her.

Vi har lige nu et ledigt barselsvikariat med start 1. september 2022.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til og med december 2023 - men med stor sandsynlighed for forlængelse.
 
Er du nyuddannet eller ved at afslutte din uddannelse indenfor social og sundhedssektoren, hører vi også meget gerne fra dig.

Vores borgere fortæller, det er vigtigt, at:
Du møder alle autentisk. Vores borgere ønsker at mødes som ligeværdige mennesker, ikke som borgere. Du er rummelig og omsorgsfuld, du viser, at du er glad for dit arbejde og kan se andet og mere end autismen. Du er til at stole på, reflekteret, nysgerrig og har forståelse for diagnoser. Derudover kan du være punktlig, lyttende, god til at planlægge, sjov og humoristisk og accepterer at tingene tager tid.

Hvordan ser vi os selv?
Vi er optaget af at være en bæredygtig arbejdsplads hvor faglighed er tæt forbundet med arbejdsmiljø.
Vi er optaget af at tage godt imod ny medarbejdere og skabe nogle trygge rammer for udvikling og læring, både for medarbejderne og de borgere, vi samarbejder med.  
Vi ved, det er vigtigt at blive "klædt godt på" som ny medarbejder. Derfor er der et fastlagt introforløb, når du starter på vores afdeling. Vi har fokus på langtidsholdbare medarbejdere, som ønsker et længere arbejdsforløb i et stærkt fagligt miljø og et arbejdsmiljø, hvor vi står skulder ved skulder.
Derudover er det et krav, at alle fastansatte medarbejdere gennemfører autismepilotuddannelsen, som er vores grundkursus i at arbejde med mennesker med autismediagnoser.

Vi er en arbejdsplads, der har stærkt ledelsesfokus på at skabe god arbejdslyst. Vi praktiserer ledelse ud fra den tænkning, at god arbejdslyst og motivation drives af mening. Du vil hos os opleve en hverdag, med en tydelig retning, og med stor grad af tillid, inddragelse og indflydelse på hvordan vi sammen opnår vores målsætninger. Vi er optagede af at bringe dine menneskelige og faglige ressourcer og styrker i spil og i at understøtte din udvikling fremadrettet.

Kan du genkende dig selv i følgende?
Vi søger en medarbejder, der er stærkt motiveret af arbejdet med mennesker med autisme, og for hvem der giver mening at arbejde med medborgerskab, -  at gøre borgerne i stand til at gå forrest i deres egne liv. Vi arbejder bl.a. ud fra LA2-konceptet, Empowerment, principperne i KRAP samt tilgangene og metoderne i pilotuddannelsen. 
Desuden er vi en organisation, hvor vi er nysgerrige og undersøgende på hinanden for at skabe dynamik i vores praksis.  Det er vigtig du i alle handlinger er bevidst om dit menneskesyn og fremstår ligeværdigt med de mennesker, du omgås. 

Medarbejdergruppen er sammensat af forskellig faggrupper, der har en social- eller sundhedsfaglig baggrund. Vi vægter flerfaglighed højt og oplever, at hver faglighed bidrager til at kvalificere indsatsen hos den enkelte borgere. Alle medarbejdere er ansat som socialfaglige medarbejdere, og som udgangspunkt løser I den samme opgave, men med blik for flerfagligheden. Som medarbejder er du en del af et en større hold i Tørring, men i hverdagen en du ansat på TBU. Her vil du indgå i en personalegruppe. 

Det praktiske
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Dine arbejdsvilkår:
  • Du arbejder udelukkende dagvagter inden for tidsrummet 8-16
  • Ingen weekendarbejde
  • Personalemøde hver 4. uge
  • Supervision 6 gange årligt
  • Teammøder ugentligt
Din arbejdsplads
TBU er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne. 
Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Tilbuddet er målrettet voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser, hvis liv yderligere kan kompliceres af komorbide lidelser såsom diabetes, tourettes syndrom, angst, ADHD, OCD, misbrugsproblematikker o.a., der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
 
Du kan læse mere om afdelingerne på vores hjemmeside www.sau.rm.dk

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker et besøg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Morten Lindebæk Mogensen på tlf. 51 58 92 14 eller afdelingsleder Anni Rasmussen på tlf.: 26 37 64 21.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegræset stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland. 

Ansøgningsfristen er den 22. juli og vi afholder samtaler løbende

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Morten Lindebæk
  • Adresse
    Skolevænget 5, 7160 Tørring
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36866
  • Quick-nr.
    433166
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Skolevænget 5, 7160 Tørring
  • Kontaktperson
    Morten Lindebæk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36866
  • Quick-nr.
    433166
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.