Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Vi søger en ergoterapeut til Ortopædkirurgisk Afdeling, Afsnit O1, Svendborg

Afsnit O1, OUH Svendborg Sygehus søger en engageret ergoterapeut til fastansættelse i sengeafsnit snarest eller fra 1. august 2022.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt fra kl. 7-15 og weekendvagt ca. hver 4. weekend også i dagvagt.

Personalegruppen består af ergo- og fysioterapeuter, social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Patienterne er akutte, traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, sammedagskirurgiske patienter. Til afdelingen hører også et ortopædkirurgisk ambulatorie, hvor plejepersonale fra sengeafsnittet også er tilknyttet.

Siden juni 2021 har ergo- og fysioterapeuter været ansat i afsnittet med det formål at styrke den rehabiliterende indsats i patienternes forløb. Det er en proces, som vi arbejder med hver dag.

Med denne stilling ønsker vi at ansætte en ergoterapeut, som kan se sig selv i et tæt teamsamarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter, hvor vi i fællesskab planlægger, koordinerer og udfører alle opgaver omkring patienterne.

Vi søger en ergoterapeut:

  • Der kan se værdien i og kan arbejde i tværfaglige teams med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter, men også kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt – og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
  • Der ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb, hvor mange forskelligartede opgaver må løses i et fællesskab, så patienten modtager den mest optimale pleje og behandling.
  • Der har stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
  • Der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som både bidrager til og støtter op omkring udviklingen og styrkelsen af den rehabiliterende indsats.

Dine hovedopgaver som ergoterapeut er:

  • At udføre ADL-vurdering hos alle relevante patienter, og efterfølgende udføre ADL-træning dagligt hos alle patienter med hoftenære brud.
  • At stå stærkt på din monofaglighed i det tværfaglige samarbejde
  • At være ansvarlig for vurdering og udlevering af behandlingsredskaber
  • Sammen med dit team at tage ansvar for både at tilrettelægge og udføre alle opgaverne hos og omkring patienterne.
  • At samarbejde med plejepersonalet ved modtagelse af patient med særligt fokus på tidligere funktionsniveau, boligforhold etc. - og dokumentation af informationer og observationer i EPJ.
  • At foretage dysfagivurdering og herunder vejlede i kost-og væskekonsistensen

 

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og oplæring de første 4 uger.
  • At tage del i udviklingen af, hvordan vi bedst muligt styrker den rehabiliterende indsats i de forskellige planlagte og akutte patientforløb.
  • En afdeling med et meget engageret personale.
  • Tværfaglig undervisning.
  • Et personale med meget høj grad af sociale kompetencer og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Har ovenstående vakt din interesse, og kan du se dig selv i denne funktion og i vores afsnit, send da en ansøgning senest d. 15/7

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 29.

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen, læse funktionsbeskrivelsen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne afdelingssygeplejerske Helle Nimb eller afdelingssygeplejerske Maja Lærke Rasmussen på tlf. 63201271.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221483
  • Quick-nr.
    433177
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221483
  • Quick-nr.
    433177
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.