Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Er du ergoterapeut med høj faglighed og interessere i medicinske patienter og det akutte speciale, så er det dig, vi søger til en fast stilling i Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital



Ved Fysio- og Ergoterapi til afsnit 3 søger vi en ergoterapeut til en fast stilling pr. 1. oktober 2022. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Om afsnit 3
Stillingen er tilknyttet Afsnit 3, som er et af seks afsnit i Fysio- og Ergoterapi. Afsnit 3 består af 5 ergoterapeuter og 19 fysioterapeuter, der tilsammen dækker specialerne Medicinsk Sengeafdeling, Akutafdelingen, Børn og Unge samt Kvindesygdomme og Fødsler.

I hverdagen er stillingen tilknyttet Medicinsk Sengeafdeling og Akut Sengeafdeling. Ved ferier, kurser og andet fravær dækkes de ergoterapeutiske opgaver på Medicinsk Sengeafdeling, Akut Sengeafdeling samt Børn og unge på lige vilkår i samarbejde med ergoterapeutkolleger.

Om specialerne
Medicinsk Sengeafdeling er afdeling, hvor der er stor variation i patienternes sygdomsbillede og problemstillinger. De fleste patienter er ældre end 60 år, alle er indlagt af en medicinsk årsag, men rigtig mange fejler flere ting, der spiller ind ifht. funktionsniveau. Patienternes indlæggelsestid varierer meget, men den er hyppigst 3-10 dage.

Akut Sengeafdeling er indgangen til hospitalet, en afdeling med et højt patientflow. Patienterne indlægges af vidt forskellige årsager og kompleksitet. Ergoterapeuterne vurderer patienter, der typisk er indlagt af medicinsk eller ortopædkirurgisk årsag.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i
  • Dysfagivurderinger og opstart at dysfagibehandlinger
  • Vurdering af ADL-formåen og vurdering af behov for hjælpemidler
  • Kognitive screeninger ved brug af MOCA
  • Primæransvarlig for den ergoterapeutiske indsats på Medicinsk Sengeafdeling
  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, rehabiliteringsterapeuter, sygeplejersker og læger
  • Dokumentation i elektronisk patientjournal, Midt-EPJ, herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Vejledning af personale på sengeafdelingen og af studerende
  • Medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale
  • Ambulant osteoporoseskole med holdundervisning
  • Alle mulige andre opgaver, der dukker op ind imellem.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede ergoterapeutstuderende og inddrage dem i arbejdet i samarbejde med afdelingens kliniske undervisere.

Arbejdstiden vil være på hverdage i tidsrummet mellem 08.00 og 15.24. Ergoterapeutgruppen i Afsnit 3 skal have en enkelt medarbejder på helligdagsvagt en dag i påsken og en dag i julen.

Vi kan blandt andet tilbyde dig
  • Et højt fagligt niveau og en forventning om ergoterapifaglig sparring omkring aktivitets- og deltagelsesaspekter
  • Grundig oplæring, kollegial sparring og kollegial mentorordning
  • Erfarne og engagerede kolleger, der brænder for specialerne i afsnittet
  • Et godt tværfagligt arbejdsfællesskab på Medicinsk Sengeafdeling og på Akut Sengeafdeling, hvor både ergoterapeuter og fysioterapeuter er højt værdsat
  • Sparring og kollegaskab i en ergoterapeutgruppe på fem kolleger på tværs af specialerne tilknyttet Medicinsk Sengeafdeling, Akut Sengeafdeling samt Børn og unge
  • Opmærksomhed mod et godt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads i evig udvikling.
 
Vores forventninger til dig er, at du
  • er uddannet ergoterapeut, er velfunderet i din faglighed og har et højt ergoterapifagligt drive
  • motiveres af komplekse sygdomsbilleder og er idérig
  • har klinisk erfaring fra hospitalsverden og gerne erfaring med dokumentation i Midt-EPJ
  • kan selvstændig foretage dysfagivurderinger og igangsætte dysfagibehandling, ligesom du er robust ifht. at vejlede det tværfaglige personale og repræsentere dine faglige dysfagivurderinger
  • kan selvstændigt foretage ADL-vurderinger af patienter med komplekse helbredsmæssige problemstillinger
  • kan selvstændigt dokumentere undersøgelsesfund og faglige vurderinger kort og præcist
  • engagerer dig, er samarbejdsorienteret og handlekraftig, og er i stand til at prioritere og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag
  • skal have flair for at opdyrke gode samarbejdsrelationer både mono- og tværfagligt
  • muligvis besidder flair for organisatorisk overblik, og derfor evt. kan varetage funktion som koordinator for ergoterapeutgruppen i Afsnit 3.

Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder. Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed med gæsteprofessor, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

For yderligere oplysninger om afdelingen se her.
Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Du kan ringe til enten ergoterapeut og TR Louise Thygesen Olesen (uge 26-30, 2022) på 5144 9188 eller ledende terapeut Marie Jänichen (uge 31-33, 2022) på 2490 9218 mellem 08.00-15.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist søndag den 21. august 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. august 2022.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36877
  • Quick-nr.
    433240
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36877
  • Quick-nr.
    433240
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.