Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Jordemoder til stilling i kombination med erhvervskandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab på Syddansk Universitet

Er du jordemoder med solid klinisk erfaring? Ønsker du at udvikle dine akademiske kompetencer, men fortsat at beholde din tilknytning til klinikken? Så skal du læse med her!

På Hvidovre Hospital ønsker vi at prioritere, udvikle og vedligeholde en evidensbaseret jordemoderpraksis. Derfor søger vi jordemødre, der har lyst til at videreuddanne sig som en del af ansættelsen på fødegangen. Vi udbyder 1-2 stillinger, hvor vi forpligter os på at tilrettelægge dine vagter, så du sideløbende kan læse erhvervskandidaten i Jordemodervidenskab på SDU over 4 år. Det er et krav for optagelse på erhvervskandidaten, at du arbejder i gennemsnit 25 timer/uge i klinikken. Disse planlægges med størst mulige hensyn til uddannelsen. Stillingerne ønskes besat 1. august eller efter aftale.

Lidt om os på Hvidovre

I afdelingen er vi 130 jordemødre, der tager imod ca. 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen. Dette ved hele tiden at have fokus på det, som skaber gode rammer for jordemoderfagligheden såvel som et godt tværfagligt samarbejde. Vi har i januar ansat en jordemoder som post doc/klinisk jordemoderspecialist og har allerede nu flere spændende jordemoderfaglige projekter i pipe-line, som du kan blive en del af.

Vi har en in-house fødeklinik, hvor vi tilbyder de fødende at føde i hjemmelignende omgivelser, og hvor jordemoderen har optimale rammer for at understøtte den ukomplicerede fødsel. Vores fødestuer er i det seneste års tid blevet opdateret med fokus på atmosfære og redskaber som understøtter fødselsforløbene, herunder fx mulighed for lattergas som smertelindring på alle stuer. Desuden indgår vi i en regional hjemmefødselsordning, hvor vi sammen med de andre fødesteder i regionen sikrer, at alle regionens fødende får et ensartet og velkoordineret tilbud om at føde hjemme.

Vi har netop startet Kendt Jordemoderordning som et tilbud til en del af vores gravide. Desuden har vi fået opdateret vores fysiske rammer i bl.a. vores fødemodtagelse, og har fået bedre rammer for kvinder og par som er i latensfase, igangsættelsesforløb eller som mister et barn i løbet af graviditeten.

Vi varetager specialfunktion for graviditet efter fedmekirurgi og har regionsfunktion for sårbare gravide med forbrug af rusmidler og smertestillende medicin, der bliver tilknyttet vores Familieambulatorie.

På Hvidovre Hospitals fødegang arbejder vi målrettet med det bæredygtige jordemoderliv, hvor indflydelse på eget arbejdsliv og arbejdstilrettelæggelse prioriteres højt. Bl.a. kan du selv vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend, og har du brug for en fast ugentlig dagvagt kan det imødekommes i dit skema. Vores vagtcentral lykkes i vid udtrækning med at få individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan du være med i vores ordning om normreduktion, hvor du fast afspadserer en del af dine ulempetillæg.

Vi tror på at man kan have et langt og godt jordemoderliv, når man har variation i de opgaver man som jordemoder varetager og arbejder løbende på at udvikle forskellige ansættelsesformer.

Vi vil gerne ansætte dig, hvis du

  • Har minimum 3, men gerne 5 års klinisk erfaring som jordemoder
  • Forventer at kunne opnå optagelse på kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab med studiestart september 2022
  • Vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen, både i vagterne med også gennem jordemoderfaglige udviklings-og forskningsprojekter
  • Vægter gode forløb for familierne højt
  • Ønsker at bidrage positivt i et tværfagligt team

Vi tilbyder

  • En afdeling der lige nu rykker på jordemoderfaglig forskning og implementering heraf i praksis
  • To kliniske jordemodersupervisorer i alle vagtlag, så der er god mulighed for faglig sparring
  • Et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper; læger, SOSU-assistenter og sekretærer, som altid er inden for rækkevidde
  • Løbende kompetenceudvikling i bl.a. akupunktur, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning, med faste årlige kursusdage
  • Mulighed for supervision i gruppe

Vi er kendt for det gode kollegaskab og vægter arbejdsmiljøet højt.

Klik her for et kig ind i vores skønne afdeling

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger hos en af vores vicechefjordemødre:

Louise Munk på tlf. 3862 2547 eller mail louise.munk.02@regionh.dk
Mette Kabell Hansen på tlf. 3862 2446 eller mail mette.kabell.hansen.01@regionh.dk
Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521 eller mail bodil.bjoerg.korsgaard@regionh.dk

Eller hos vores kliniske jordemoderspecialist:
Mie de Wolff på tlf. 3862 0962 eller mail
mie.gaarskjaer.de.wolff@regionh.dk

Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.hvidovrehospital.dk.

Ansøgningsfrist: fredag d. 22.07.2022.

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende, dog senest tirsdag d. 27.07.2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    242333
  • Quick-nr.
    433252
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    242333
  • Quick-nr.
    433252
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.