Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde

Overlæge eller afdelingslæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Primær funktion i lungeteamet på matriklen i Roskilde.

Overlæge eller afdelingslæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Primær funktion i lungeteamet på matriklen i Roskilde.

Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde som administrativt er lagt under Sjællands Universitetshospital. Ud over medicinsk onkologi har afdelingen integreret stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Afdelingen vil fra 2026 indgå i det kommende Sjællands Universitetshospital Køge og skal på det tidspunkt være en højt specialiseret klinisk onkologisk afdeling med fuldt udbygget behandlings-, forsknings- og uddannelseskapacitet.

Den sammenlagte afdeling betjener 820.000 borgere med 114.000 ambulante besøg, 13.000 sengedage årligt.
Vi er ca. 350 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, heraf huser vores afdeling i Roskilde cirka 130 medarbejdere fordelt på 3 diagnoseteams: GI-cancer (colorektal-cancer og pancreascancer), gynækologisk cancer (ovariecancer og endometriecancer) og lungecancer. Hele Region Sjællands onkologiske behandling af GI-cancer og gynækologisk cancer er centraliseret på afdelingen i Roskilde, mens behandlingen af lungekræft er fordelt på både Roskilde og Næstved.

Vores lungekræft-team i Roskilde består af 3 overlæger, 1 afdelingslæger og 2-4 uddannelseslæger. Vi værdsætter personlige forløb som også omfatter omsorg for egne patienter i sen palliativ fase, nærhed og tæt tværsektorielt samarbejde, tværfagligt samarbejde med fokus på opgaven frem for faggrænser, godt arbejdsmiljø og ikke mindst faglig udvikling og forskning. Sidstnævnte har især understøttende behandling, personlig medicin og ulighed i kræft som centrale temaer.

Vi har fællesambulatorier med lungemedicinske læger til nye patienter, og åbnede i 2021 Klinik for Senfølger efter Kræft.
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital.

Vil du med på holdet?

Lige nu har vi brug for en afdelingslæge eller overlæge i vores lungeteam i Roskilde. Erfaring med behandling af lungekræft er derfor en fordel. På samme afdeling behandles også andre kræftformer, og intern rotation er potentielt muligt hvis du har lyst til at arbejde på afdelingen, men ikke ønsker at arbejde lungeteam eller i Roskilde. Kontakt os eventuelt inden ansøgning for en snak om mulighederne.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en speciallæge med kompetencer inden for klinisk onkologi. Speciallægeanerkendelse i klinisk onkologi eller intern medicin er et krav. 5 års samlet erfaring som afdelingslæge eller tilsvarende indenfor ovennævnte specialer er en betingelse for ansættelse som overlæge.

Først og fremmest søger vi en person, der med sin faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer. En person som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde, som tør udfordre traditionerne og være med til at sætte ny retning på onkologien.

Vi søger en person, der ikke er bange for at tænke kreativt og utraditionelt i vores vedvarende arbejdet med at forme patientforløb, som er karakteriseret ved gode patientoplevelser og suveræn faglig kvalitet. Vi søger en person, der med sin entusiasme kan motivere sine kolleger og være med til at skabe fremtidens kliniske onkologiske afdeling i Region Sjælland.

Vagt og arbejdstid
Der er etableret fælles bagvagtslag mellem Næstved og Roskilde matrikler. Bagvagten er med fremmøde i Roskilde kl. 8 til 18, efterfulgt af beredskabsvagt fra hjemmet. Bagvagten dækker 26 onkologiske senge i Roskilde og 10 onkologiske senge i Næstved. Der er forvagter i fremmøde i både Næstved og Roskilde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger og Roskilde sygehus anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer.

Ansøgningsfrist:
Fredag 22. juli 2022

Samtaler: 
Vil blive afholdt i Roskilde - Tirsdag 26. juli fra kl. 15.00.

Grundet sommerferie, vil kandidater  blive kontaktet telefonisk mandag den 25. juli mhp. indkaldelse til samtale den 26. juli.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Mads Nordahl Svendsen (41 41 18 01)  - efter uge 28.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jeanette Ehlers
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018154
  • Quick-nr.
    433296
  • Indrykningsdato
    28-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jeanette Ehlers
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018154
  • Quick-nr.
    433296
  • Indrykningsdato
    28-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.