Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester

Som følge af vokseværk, mangler vi to psykologer til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup

Er du psykolog, og har du lyst til at varetage udredning og behandlingen af patienter med ADHD og Autisme? 

 

Vi har fortsat vokseværk og søger to psykologer til vores team for ADHD og autisme, hvor de primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autisme udredning. Vi er så privilegerede at vi ikke siger farvel til vores dygtige medarbejdere, men vi har brug for flere kollegaer, måske det er dig?

 

Vi tilbyder

  • fleksibel mødetid og høj grad af indflydelse på egen ugeplan og mødetid
  • en dynamisk arbejdsplads i udvikling, med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere i psykoterapeutisk ambulatorium
  • introduktion til specialet og mentor ordning efter behov. Det er således ikke en forudsætning at du har stor erfaring indenfor udviklingsforstyrrelser, autisme og ADHD, men vil være en fordel
  • et godt arbejdsmiljø, hvor trivslen og hensynet til hinanden gå hånd i hånd. Vi er samtidigt et team der har travlt, både hvad angår klinisk arbejde og udviklingsprojekter, hvilket er grunden til at vi har brug for flere kollegaer

Vi har igennem årene modtaget mange nye kollegaer grundet opnormeringer som nu, vi er derfor gode til introduktion og får at vide at vi gør det godt.

 

Vi ønsker

  • en psykolog med erfaring i psykiatri, med viden om og lyst til at arbejde med opmærksomhedsforstyrrelse og autisme
  • gode samarbejdsevner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver
  • en evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb, da vi modtager pt. i hovedfunktion og regionsfunktion
     

Vi søger en psykolog, gerne med erfaring fra ambulatorium, gerne med kendskab til pakkeforløb, som kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
 

Det er en fordel hvis du har erfaring og viden om ADHD og autisme, men ikke et krav da grundig introduktion vil finde sted. Samlet voksen psykiatrisk erfaring vil være et plus.
 

Måske har du en baggrund i børne og ungdomspsykiatrien, eller fra voksen, begge dele vil være en mulighed, idet vi har gode erfaringer med kollegaer fra disse områder.
Da vi har mange faggrupper ansat er det vigtigt at du har lyst til at samarbejde tværfagligt med mange forskellige personalegrupper og at du prioriterer teamets arbejdsmiljø højt.

 

Om ADHD og autisme team

I teamet for ADHD og Autisme udreder vi patienter for opmærksomhedsforstyrrelse samt Autisme, både i hovedfunktion samt i Regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor dette område og er det eneste ambulatorium med Regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri.

Teamet er tværfagligt sammensat og består af alle faggrupper, aktuelt er vi ca. 30 medarbejder.

Vi er et team der igennem den seneste årrække har ekspanderet i antal patienthenvisninger, og dermed har haft behov for tiltagende flere kollegaer. Aktuelt søger vi to psykologer til vores team.

Som psykolog i teamet vil en stor del af dit daglige arbejde bestå af udredning af vores patienter, henvist med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme.

Du vil lave indledende vurdering for begge af vores primære diagnoser, herunder brug af diagnostisk interview, med efterfølgende fremlæggelse på fælleskonference, hvor diagnose og plan lægges i samarbejde med teamet.

Ambulatoriet tilbyder individuel psykoedukation for vores autismepatienter, vi har et ønske om at du vil være interesseret i at varetage en del af disse forløb, men udredning vil være den største del af dit arbejde. Det er derfor en fordel at du trives med udredning og en klar fordel hvis du har bred klinisk erfaring, da differentiel diagnostik er en del af arbejdet.


 

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium

Psykoterapeutisk ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet består af 4 teams med to teamledere og en fælles ledende overlæge. Ambulatoriet består samlet set af ca. 70 medarbejdere.

Et team varetager behandlingen af angst, depression og bipolar lidelse, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelse og PTSD, et team varetager nyoprettet funktion med etablering af KAG bipolar og F-ACT patienter og endeligt har vi teamet der varetager udredning og behandling af ADHD og autisme. Vi modtager patienter fra Central Visitationen til pakkeforløb.

Vi har behandlere, der koncentrerer sig primært om arbejdet med én patientgruppe, og andre behandlere der har arbejdsopgaver på tværs af teams, dette afhængigt af behandlerens kompetencer og interesser, samt afhængigt af ambulatoriets aktuelle kapacitet. Alle behandlere har en fast tilknytning til et team. Du vil blive ansat i team for ADHD og autisme, hvor dine primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autisme udredning.

Ansættelsestidspunkt 1.9.2022 eller snarest derefter.


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er vagt- og weekendfri.

Der er tale om henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat på halvandet år, begge fuldtidsstillinger.

Ansøgningsfrist
Ansøgning skal være os i hænde senest søndag d. 31. juli 2022. Skriv i din ansøgning hvilken af de to stillinger du er interesseret i og søg via linket på siden.

Vi planlægger ansættelsessamtale onsdag d. 3. august 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Nina Ginnerup, e-mail:
nina.ginnerup@regionh.dk, tlf. 38640931.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Nina Ginnerup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    242416
  • Quick-nr.
    433455
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Kontaktperson
    Nina Ginnerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    242416
  • Quick-nr.
    433455
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.