Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 17, 2750 Ballerup

Psykologer - Er I nysgerrige på om OPUS behandlingstilbuddet kunne være noget for jer?

Nu har I mulighed for at blive en del af et tværfagligt OPUS-team fuld af engagerede sundhedsfolk!

Vi har to fuldtidsstillinger ledige – 1 fast stilling og 1 barselsvikariat – begge til ansættelse 1. august 2022 eller efter aftale.


OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år, som debuterer med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.

I behandlingstilbuddet indgår kognitiv adfærdsterapeutisk behandling med en recoveryorienteret tilgang, medicinsk behandling, social færdighedstræning (individuelt og i gruppe), psykoedukation, familiebehandling og hjælp til løsning af sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemstillinger.

 

Lidt om jobbet og din hverdag

OPUS Ballerup består af tværfaglige behandlingsteam under samme tag og med fælles afsnitsledelse. Teams’ene er etableret i en fast struktur med planlagte møder og en teamkoordinator i hvert team.

Du bliver tilknyttet et team som primærbehandler, hvor du får ansvar for en gruppe patienter. Dertil vil du med din faglige baggrund indgå i hele OPUS teamets øvrige behandlingstilbud.

Som primærbehandler følger du patienterne og deres familie igennem et 2-årigt forløb. Afhængigt af hvor i behandlingsforløbet patienterne befinder sig, vil dine arbejdsopgaver og behandlingsfokus variere.

Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten samt gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.

Som en del af OPUS kommer du til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi, bolig, job og uddannelse.

 

Derfor skal du blive en del af vores OPUS-team

  • Du lærer patient og familie rigtig godt at kende og følger deres udvikling.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Du bliver en del af et ambulatorium med stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi kan godt lide at lave noget sammen - både fagligt og socialt. Vi har fx en personaleklub, der planlægger aktiviteter i form af alt fra musikquiz til escape room og sejltur.
  • Der er regelmæssig undervisning og vi har fokus på den enkeltes mulighed for at dygtiggøre sig.
  • Der er fast supervision i teamet hver anden uge samt møder og sparring med egen faggruppe.
  • Du får et spændende arbejde med stort ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit.
     

Kvalifikationer

Du har psykiatrisk erfaring samt lyst og evne til at arbejde som primærbehandler. Derudover ser vi gerne at vores nye kollega:

  • Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
  • Erfaring med kognitiv testning
  • Kan varetage gruppebehandling
  • Kan samarbejde med patientens netværk, pårørende herunder børn.
  • Ønsker at bidrage til udvikling af psykiatrisk rehabilitering i OPUS.

 

Nysgerrig?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller sende en mail til:

Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse til dig. 

 

Løn og vilkår

Vi har to fuldtidsstillinger ledige – 1 fast stilling og 1 barselsvikariat – begge til ansættelse 1. august 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket senest den 18. juli 2022

Vi afholder ansættelsessamtaler den 21. juli 2022, fra kl. 9.00.

Hvis du ikke kan komme til samtale den dag, vil vi be’ dig om at skrive det i din ansøgning

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Inge Margrete Laugesen
    inge.laugesen@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242474
  • Quick-nr.
    433585
  • Indrykningsdato
    01-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Inge Margrete Laugesen
    inge.laugesen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242474
  • Quick-nr.
    433585
  • Indrykningsdato
    01-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.