Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Vi søger speciallæger til delestillinger mellem Medicinske Sygdomme og Akutafdelingen i Kolding.

Hvis du er forankret i internt medicinsk speciale og du også har lyst til at prøve kræfter med det akutmedicinske område, så er det dig, vi søger!

Din hverdag vil være en blanding af ambulant arbejde i dit speciale, stuegang  og arbejde i Akutafdelingen. I Akutafdelingen vil du deltage i det kliniske arbejde med udredning og behandling af akutte medicinske patienter samt være en del af speciallægeteamet og en del af varetagelsen af visitation og flow.

Du vil afhængigt af dine kompetencer indgå i enten bagvagts eller speciallægevagtslaget i samarbejde med læger fra Medicinske Sygdomme.

I Medicinske Sygdomme vil du være forankret i dit speciale – vi repræsenterer geriatri, infektionsmedicin, nefrologi, endokrinologi, lungemedicin, reumatologi og gastroenterologi. De 3 sidstnævnte specialer i tæt samarbejde med vores søsterafdeling i Vejle. Du vil således få mulighed for at konsolidere dig i dit speciale samtidig med at du prøver kræfter med det akutte område.

Vi prioriterer forskning og er i gang med opbygningen af et forskningsmiljø, hvor du vil have mulighed for at bidrage, hvis det har interesse. Medicinske Sygdomme har en klinisk lektor ansat med tilknytning til Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) ved SDU.

 

Akut Afdelingen

Akut afdelingen er SLB’ fælles akutmodtagelse. Afdelingen dækker både skadestuefunktion og akutmodtagelse af medicinske, neurologiske, kirurgiske, herunder karkirurgiske og organkirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter. Vi behandler ca. 50.000 patienter årligt.

Akutafdelingen har en stab af faste læger og er organiseret således, at der dagligt er udtalt grad af samarbejde med lægerne fra de øvrige specialer.

Medicinske Sygdomme

Medicinske Sygdomme har nu ca. 68 stationære senge. Vi har cirka 35 uddannelseslæger og 30 speciallæger. Vi har speciallæger og specialambulatorier i følgende specialer:

  • Infektionsmedicin
  • Nefrologi
  • Geriatri
  • Endokrinologi
  • Gastroenterologi i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle
  • Reumatologi i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle
  • Lungemedicin i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle

 

I begge afdelinger har vi uddannelseslæger på følgende niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i akutmedicin, geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager vi i uddannelse af praktiserende læger og akutmedicinere i merituddannelse. Vi prioriterer uddannelse højt.

Den gode tone, åbent sind og respektfuldt samarbejde med kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets andre afdelinger er en forudsætning for ansættelse i begge afdelinger. Samarbejdet med patienter og pårørende er ligeledes højt prioriteret. 

Vi forventer

-at du altid sætter patienten først i ord og handling – også i en travl hverdag

-at du er speciallæge i intern medicin

-at du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger

-at du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde

-at du har god humor og ikke er fedtet med den

 

Om sygehuset

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med tre skarpe profiler

Kolding Sygehus er et moderne akutsygehus med ekspertise til alle patienter – døgnet rundt

Vejle Sygehus er vores kræft og specialistsygehus

Middelfart Sygehus er fælles indgang for alle regionale rygpatienter

 

Løn og ansættelsesvilkår

Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen gældende overenskomst

 

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved Cheflæge Anne Friesgaard Christensen, anne.friesgaard.christensen@rsyd.dk.

 

 Samtaler afholdes 19/8 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221586
  • Quick-nr.
    433598
  • Indrykningsdato
    04-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221586
  • Quick-nr.
    433598
  • Indrykningsdato
    04-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.