Overlæge til Urologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
På Urologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus er der pr. 1.oktober 2022 en stilling ledig som urologisk overlæge.
Vi søger en ny kollega, der er speciallæge i urologi.
Ansøgeren behøver ikke at være subspecialiseret, men ansøgere med interesse i stensygdomme vil blive foretrukket. Der vil være mulighed for at udvikle særlige kompetencer og ansvar inden for området. Dette efter nærmere aftale.
Vigtigste kvalifikation vil være lysten og evnen til at videreudvikle afdelingen både af de kompetencer, afdelingen varetager i øjeblikket men også at være med til opdyrke nye områder, der kan komme patienterne og afdelingen til gode.
Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet.
Arbejdstilrettelæggelsen er skitseret nedenfor. Arbejdsplanlægningen vil dog søges tilrettelagt således, at den i en hvis udstrækning vil tage hensyn til den enkelte ansøgers ønsker. For eksempel i de tilfælde, hvor ansøger har lang afstand til bopæl.
Afdelingens faglige og organisatoriske profil
Urinvejskirurgisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
Det er en selvstændig afdeling som råder over 10 heldøgnssenge.i en nybygget sengeafdeling, der blev indviet marts 2020.
Et ambulatorium med pt. 14 lægebemandede søjler og 8 sygeplejesøjler ugentligt. Til ambulatoriet er knyttet et urodynamisk laboratorium, samt projektsygeplejerske og forløbskoordinatorer. Afdelingen udfører blandt andet ultralydsvejledte fusionsbiopsier af prostata. Nuclear medicinsk afdeling bidrager med blandt andet NaF og PSMA PET samt renografiske undersøgelser. Desuden rummer afdelingen en sexologisk klinik der i øjeblikket varetages af læge og sygeplejerske, der begge er master i sexologi.
Urinvejskirurgisk afdeling disponerer for tiden over 4 operationslejer samt et leje på robotstuen pr. uge på den centrale operationsgang med mulighed for udvidelse. 7 samme dags kirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgisk Afsnit. Afdelingen har en årlig aktivitet på ca. 1.000 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg inkl. 3300 endoskopier.
Urinvejskirurgisk afdeling varetager udover den ovennævnte robotassisterede kirurgi al basisurologi samt almindelig børneurologi i samarbejde med pædiatrisk afdeling. Endvidere samarbejdes med Nefrologisk afdeling vedr. anlæggelse af peritonealdialyseadgange (regionsfunktion).
Afdelingen har udover dette opstartet funktion i mikrokirurgiske operationer som varicoceler og refertilisation.
Arbejdstilrettelæggelse
Der er fælles forvagtsdækning med Parenkymkirurgisk afdeling fra 15.30-08.00 på hverdage og hele døgnet i weekenden, medens dagtiden passes af læge fra Urologisk afdeling. Dog håndteres stuegang lørdag også af urologisk læge.
Udenfor dagtid dækker de urologiske speciallæger vagt uden for tjenested med tilkald.
Ambulatoriefunktionen er forlænget tirsdag til kl. 18 for speciallæger og til kl. 18 for 1 yngre læge cirka en gang månedlig eller efter nærmere aftale.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Ansøgeren vil skulle deltage i speciallægeuddannelsen, idet afdelingen er normeret med både KBU, introstilling og hoveduddannelse i urologi. Desuden skal sygehuset fra september 2022 varetage kandidat uddannelsen i medicin.
Ansøgere til stillingen bedes forholde sig til speciallægens 7 lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer. Udfyld vedhæftede skema.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om afdelingen ved at kontakte ledende overlæge Søren Sørensen Madsen på telefon 79185070.
Løn– og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansættelsestidspunkt 1. oktober 2022 eller efter aftale.
Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link senest 24. juli 2022.
Sygehuset
Sydvestjysk Sygehus har høje ambitioner og ønsker at være blandt landets allerbedste. Med etablering af kandidatuddannelsen i medicin med studiestart i 2022, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Vi er pt. 3000 medarbejdere fordelt på 3 sygehuse i regionen og har stort set alle specialer repræsenteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling og forskning højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset.
På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i hele mennesker. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på https://www.businessesbjerg.com/da/jobsoegende/ Se mere om Esbjerg her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsengade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Søren Sørensen Madsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
221498 - Quick-nr.
433640 - Indrykningsdato
04-07-2022 -
Ansøgningsfrist
24-07-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Uddannelsesansvarlig overlæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Specialsygehus, per 1. juli 2024 eller snarest derefter
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Overlæge | UrologiOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Uddannelsesansvarlig overlæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Specialsygehus, per 1. juli 2024 eller snarest derefter
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Overlæge | UrologiOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024