Region Midtjylland

Sønderparken Team 1

Søndergade 21, 8783 Hornsyld

Vi tilbyder en spændende socialfaglig stilling hos Sønderparken SF (Team for svære spiseforstyrrelser) i Hornsyld, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Kan du lide at arbejde med mennesker? Ønsker du at støtte personer med psykiske udfordringer samt gøre en forskel i deres hverdag?  Så søger Sønderparken SF - Team for svære spiseforstyrrelser, at tilføje dygtige og engagerede bostøttemedarbejdere til vores velfungerende team IRIS (individuel, rehabiliterende indsats). Stillingen kan spænde 30-37 t./uge, og du vil få indflydelse på egen vagtplan.

Tiltrædelse: Snarest eller 1. oktober 2022.
Arbejdstid: Du arbejder i blandede vagter dag/aften og hver 3. weekend, med mulighed for at arbejde hver 2. weekend.

Om os
IRIS-tilbuddet henvender sig til personer, der lider af en svær spiseforstyrrelse. Vort arbejde med borgeren består i at yde miljøterapeutisk støtte samt at skabe en forudsigelig og struktureret hverdag. Med udgangspunkt i NAU (Neuroaffektiv Udviklingspsykologi) støttes borgeren i at spise regelmæssigt og minimere uhensigtsmæssig kompenserende adfærd. Indsatsen består desuden af daglig støtte til borgerne, så de lykkes med udvikling af ny mestring og opbygger kompetencer til at tage ansvar for eget liv. Som ansat i IRIS er du intenst sammen med borgeren, ofte 1:1 i hele vagter. Dette skaber mulighed for en større fordybelse i kontakten og er i højere grad centreret omkring det relationelle. Jobbet kræver derfor, at du:
  • Formår at skabe bæredygtige relationer baseret på tillid.
  • Har et kreativt mindset i forhold til at gå nye og andre “veje”.      
  • Kan anvende og udvikle borgerens ressourcer psykisk, fysisk og socialt.
  • Kan arbejde recovery-orienteret og støtte beboeren til at mestre egen hverdag.
  • Kan agere rollemodel og yde støtte til borgerne i forbindelse med måltider og samvær.
  • Besidder stor tålmodighed og kan udholde, at udvikling og forandring ofte sker med små skridt.
  • Deltager i ekstern behandling med f.eks. psykiater, psykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, sagsbehandler m.fl.
Omkring vore borgere i IRIS er vi et tværfagligt team, bestående af 12 medarbejdere med et stort spænd af kompetencer og erfaring med borgere med svære spiseforstyrrelser. Kendetegnende for vorts team er et stort engagement, gode kollegiale relationer og en høj faglighed. Det er vigtigt for os, at vor indsats er ensartet, troværdig og struktureret, samt at kollegaer i teamet kan arbejde med at være rolige og velregulerede i kontakten med borgerne, så der på den måde skabes de bedste betingelser for støtte, relationer, forandringer og udvikling.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • God introduktion, grundig oplæring samt mentorordning.
  • Vi prioriterer at give dig tid til refleksion, faglig vejledning og ekstern supervision.
  • Efteruddannelse ved Villa Sult (Norsk kompetencecenter).
  •  At blive en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi giver hinanden sparring, vægter tillid og loyalitet, samt sætter pris på et godt humør. 
  • Mulighed for madordning fra vor egen lækre café, fordi livet er for kort til madpakker.
  • Fast jule- og nytårsrul.
 
Vi ønsker, at vore nye kollegaer
  •  Er uddannet pædagog, ergoterapeut eller lignende uddannelse på samme niveau.
  • Har erfaring med psykiatri og gerne med målgruppen, dette er dog ikke et krav.
  • Besidder og arbejder med evnen til at udholde det uudholdelige, men også til at yde egenomsorg og har kendskab til egne grænser.
  • Tør arbejde med sig selv, og forholde sig undersøgende og nysgerrigt til egne reaktioner i relation til andre.
  • Møder beboerne, kollegaer og andre samarbejdspartnere med respekt og ligeværd.
  • Kan bære håbet for borgeren, da det er en målgruppe med meget stor ambivalens.
  • Kan arbejde relationelt, både med beboeren, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt inden for den miljøterapeutiske ramme.
  • Kan arbejde ud fra en given retning samt omsætte teori og faglighed til daglig praksis.
  • Har bevidsthed om egen faglighed og bidrager til tværfaglighed i teamet.
  • Har erfaring med dokumentation og besidder gode skriftlige kompetencer.
  • Har kørekort til personbil.

Sønderparken – beliggende i Hornsyld mellem Horsens og Vejle
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud under Region Midt. Sønderparken er opdelt i Sønderparken SF (team 1 for svære spiseforstyrrelser) og Sønderparken socialpsykiatri (team 2-4).
Team 1 for svære spiseforstyrrelser består af et gruppetilbud, ELF, og et individuelt tilbud, IRIS, hvor personalet er tilknyttet enten ELF eller IRIS. Du vil hovedsageligt have vagter i det team, du bliver tilknyttet.
Vort botilbud er beliggende på en stor grund med græsplæner, frugttræer, drivhus, pizzaovn, shelter og bålsted, aktivitetshytte, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en duo el-cykel.
Sønderparken huser 35 moderne lejligheder, fortrinsvis for yngre borgere under 50 år. Vi er ca. 100 fastansatte medarbejdere.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regional overenskomst.
Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.

Flere oplysninger og evt. besøg kan arrangeres teamfacilitator Anne Hygum, tlf. 91 17 31 00 eller koordinator Maja Klint, tlf. 23 60 67 01.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk eller på Instagram: etlivtilforskel

Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest den 26.08.22. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Anne Hygum
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37006
  • Quick-nr.
    433651
  • Indrykningsdato
    04-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Kontaktperson
    Anne Hygum
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37006
  • Quick-nr.
    433651
  • Indrykningsdato
    04-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.