Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 8, 2750 Ballerup

Mød fantastiske mennesker på din vej og fordyb dig i den psykiatriske sygepleje – Bliv Social og sundhedsassistent i den intensive psykiatri

Vi mangler dig, som synes, at psykiatrisk sygepleje er spændende – Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sammen prøver at skabe de bedste rammer for patienternes recovery.

På intensivt afsnit 8 søger vi en kollega, der kan se det sjove i en uforudsigelig hverdag, hvor to dage ikke er ens og hvor du kommer hele vejen rundt om sygeplejen.

Vi har 16 sengepladser (enestuer), hvor vi modtager patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du møder derfor mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger, som alle kræver en særlig indsats. En sko passer ikke til alle.
 

Din hverdag i den intensive psykiatri

Vi arbejder med mennesker, og vi har deres ønsker og behov i fokus. Derfor ved du ikke altid, hvad dagen bringer.

”Den ene dag løber jeg til alarm, den næste er der filmhygge i fællesmiljøet, den tredje kommer der en ny patient som kræver ekstra opmærksomhed og som vises rundt på afdelingen, og den fjerde dag har man en dyb samtale med en patient, som ellers har været lukket siden indlæggelsen og pludselig åbner sig op.
 
– Janne, social og sundhedsassistent

I tæt samarbejde med dit tværfaglige team, kommer du til at arbejde med komplekse behandlingsforløb, hvor patienten er med til at tilrettelægge eget forløb.

Du vil sammen med andre samarbejdspartnere arbejde som fast kontaktperson og få ansvaret for et antal patienter. Ved hver vagts start, har vi en ”check ind” runde, hvor vi sammen planlægger dagen på bedste vis.

Eksempler på konkrete opgaver:

  • Basis plejeopgaver og medicingivning (hvis du har gennemført farmakologikurset - ellers er der mulighed for at få det)
  • Motivere patienterne til at deltage i aktiviteter, benytte vores sanserum, deltage i diverse grupper på afdelingen, samt deltage i fysio- og ergoterapeutens aktiviteter.
  • Udarbejde plejeplaner i samarbejde med patienten. 

Relations arbejde og miljø terapi er en stor del af hverdagen, og det vil du hurtig blive dygtig til.
 

Lidt om os og hvad vi kan tilbyde dig

  • Vi har et tæt samarbejde. Vi passer på hinanden og skulle det ske, at der kommer en opkørt situation, kender vi hinanden så godt, at vi næsten ved, hvad hinanden tænker. Vi har adskillige vedligeholdelsesinstruktører, der er til for at give dig sparring og støtte, når vi arbejder deeskalerende og med forebyggelse af tvang. Derudover har vi på afsnittet 4 forebyggelsesinstruktører, som er uddannede til at forebygge opkørte situationer.
     
  • Vi er en arbejdsplads med høj grad af medarbejderinvolvering i udviklingstiltag. Vi anerkender engagement og initiativ og gode forslag vil altid blive hørt og værdsat.
     
  • Vi arbejder med projekt ”Bedre Behandling Under Indlæggelse” (BBUI) og er ved at implementere dele af den kognitive adfærdsterapi (KAT).
     
  • Som det første afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, har vi opstartet patientstyrede indlæggelser (PSI-senge) på lukket afsnit.
     

Lyder det som noget for dig, og er du nysgerrig på at høre mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Karina Poller Andersen på 3864 5006 eller Karina.poller.andersen@regionh.dk, hvis du vil høre mere om afsnittet og de muligheder der er.

”Som afdelingssygeplejerske lægger jeg stor vægt på, at alle har ”work life balance”. Dvs. jeg lægger vægt på et dygtigt fagligt stykke arbejde, men også at vi har trivsel og en vagtplan, der kan hænge sammen med hjemmelivet”

– Karina, Afdelingssygeplejerske


Vores forventninger til dig:

  • Du er nysgerrig på og optaget af plejefaglig udvikling.
  • Du er åben, rummelig, positiv og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt.
  • Du skal have et godt overblik, og have lyst til at arbejde deeskalerende.
  • Du har et hjerte for aktiviteter, hvor patienterne kan medinddrages, og du ser muligheder frem for forhindringer.
  • Desuden forventer vi, at du er autoriseret social- og sundhedsassistent og at du brænder for psykiatrien, eller er nysgerrig på at lære specialet at kende.
     

Ansættelsesvilkår

Vi kan tilbyde en stilling i blandede vagter (dag/aften) eller fortrinsvis nat afhængigt af, hvad der passer bedst ind i dit privatliv. Der er weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Du bedes uploade CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning via linket på siden.

Ansøgningsfristen er den 4. september 2022. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Karina Poller Andersen
  • Adresse
    Maglevænget 8, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243228
  • Quick-nr.
    435222
  • Indrykningsdato
    11-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 8, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Karina Poller Andersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243228
  • Quick-nr.
    435222
  • Indrykningsdato
    11-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.