Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der udfører ekkokardiografier?

Så er du vores nye kollega…

Vi søger en erfaren kardiologisk sygeplejerske pr. 1. december 2022 til vores fantastiske team af dedikerede sygeplejersker i Hjertecentrets Ekko laboratorium på Rigshospitalet. 

I Ekko laboratoriet foretager vi ekkokardiografier på ambulante og indlagte patienter. Vi er et tværfagligt og meget engageret team bestående af to sekretærer, fem ekkosygeplejersker, syv speciallæger samt en teamledelse bestående af en afdelingssygeplejerske og en overlæge.​

Vi søger en ny kollega: 

  • Der værdsætter at skabe en omsorgsfuld relation til patienten med fokus på høj faglighed, tryghed og tillid;
  • Med kardiologisk erfaring – ekkokardiografisk erfaring vil være en fordel, men ikke et krav; 
  • Med lyst og evne til at tilegne sig nye faglige og tekniske kompetencer;
  • Der er ansvarsbevidst, fleksibel og har IT-kendskab på brugerniveau;
  • Med gode mono- og tværfaglige samarbejdsevner;
  • Med interesse for undervisning og vidensdeling.

Vi tilbyder: 

  • Fast stilling i dagvagt 32-37 timer ugentligt – vagt- og weekendfri;
  • Grundig og struktureret sidemandsoplæring i at udføre ekkokardiografi;
  • Imødekommende og rutinerede kollegaer med både humor og stor faglig stolthed;
  • Et afvekslende og udfordrende job på en spændende arbejdsplads;
  • Undervisende og superviserende funktioner.

Vi er en personalegruppe med let til latter og tonen i vores afsnit er uhøjtidelig – vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Vi spænder vidt i alder og erfaring, men vi er fælles om en brændende interesse for det ekkokardiografiske univers. ​

Vi forventer, at du som kollega: 

  • Har mod på faglige udfordringer og er udviklingsmindet;
  • Er klar til supplerende teoretisk hjemmestudie ved siden af den praktiske læring; 
  • Støtter en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme.

​Udover ekkokardiografi-funktionen forventes du at deltage i afsnittets øvrige funktioner, herunder assistance til lægelige procedurer (transøsofageal ekkokardiografi, stress-ekkokardiografi, pericardiocentese, mm.), hvilket sker på lige fod med de andre ekkosygeplejersker. Desuden kan der forekomme mindre sekretæropgaver. ​

Inden du søger stillingen, så vil vi gerne opfordre dig til at komme forbi og møde os og se vores afsnit. For nærmere aftale eller for at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kim Mechta Nielsen på tlf. 3545 8662.

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd. ​

Ansøgningsfrist 

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 23. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere. 

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads. 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kim Mechta Nielsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    243689
  • Quick-nr.
    436199
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kim Mechta Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    243689
  • Quick-nr.
    436199
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.