Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Relations dannende sygeplejerske, der værdsætter god tid til patienten, lyder det som dig? Så læs med her ↓

Vi søger en sygeplejerske der vil være med til at skabe og definere den fremtidige ældrepsykiatri sammen med os. Vi går meget op i vores høje faglighed og psykologiske sikkerhed.

Er du klinisk vejleder er det bare et plus - vores nuværende kliniske vejleder har ønsket at afprøve ledelsesvejen i et andet regi.


3 ting du måske ikke vidste om ældrepsykiatrien

  1. Vi arbejder meget forbyggende for at undgå konflikter, og vi sørger altid for høj sikkerhed og normering
     
  2. At benytte lift, er en sjælden del af vores hverdag -  De fleste dage er derimod præget af høj faglighed, terapi og hockey på gangene med høj musik
     
  3. Vores patienter er helt ned til 65 år, og vi arbejder med udskrivning allerede ved indlæggelse for at sikre ”den gode udskrivelse og opfølgning”. Vi lægger stor vægt på et effektivt og godt forløb med masser af sjove aktiviteter 
     

Hvem er du så?

Om du har erfaring fra psykiatri eller ej, er ikke så afgørende – vi tilrettelægger din intro alt efter hvor du er. Det vigtigste er at du er autoriseret sygeplejerske, med lyst til fokus på relations dannelse og god tid til den enkelte patient.

Måske du er klinisk vejleder, eller kan se dig selv i funktionen og har lyst til at få vejlederuddannelsen?
En vejleder, der med sine gode pædagogiske evner og høje faglighed ønsker at bidrage til, at vores sygeplejestuderende får et lærerigt klinikforløb. Du får altså muligheden for at præge den kommende generation af sygeplejersker og dele ud af din viden.

 

Hvem skal du hjælpe, og hvad skal du lave?

Du kommer til at hjælpe 14 ældre patienter med forskellige, komplekse patientforløb. Du får ca. 25 nye kollegaer med blandede fagligheder, kompetencer og erfaringer. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og kognitiv referenceramme, og hos os ligger det os meget på sinde at du skal være glad for at gå på arbejde.

Desuden bliver nogle af dine praktiske arbejdsopgaver at

  • danne relationer og opbygge tillid med patienten
  • observere symptomer og deltage i pleje og behandling
  • lave aktiviteter med patienterne, der giver glæde i deres hverdag
  • dokumentere sygeplejen dagligt i sundhedsplatformen


Lige et par ting mere, vi gerne vil prale af

1) Vores trivsel er tårnhøj og sygefraværet rekord lavt

2) Vi har et stærkt fællesskab, og vi er altid fælles om at gøre hverdagen sjov og få arbejdet til at gå op

3) Vores leder ser altid muligheder i stedet for begrænsninger og hendes dør er altid åben


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med blandede vagter, primært dag og aften.

Der vil være weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend alt efter hvordan du vil tilrettelægge dit liv.

Stillingen er til besættelse den 1. december 2022 efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Er du vores nye kollega?

Hvis du tænker at det måske er noget for dig, så send en sms eller mail, om at du er interesseret. Så ringer vi gerne til dig, eller tager en kop kaffe. 

Konstitueret assisterende afsnitsleder Sylvester Hoodt på 6136 9985.

Konstitueret oversygeplejerske Lena Theilgaard på 5090 1644.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2022.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Der indhentes efter aftale med ansøger, altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 

  

Er du nysgerrig på hvad Psykiatrisk Center Amager er for en arbejdsplads? Se med her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Sylvester Hoodt
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244213
  • Quick-nr.
    437394
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sylvester Hoodt
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244213
  • Quick-nr.
    437394
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.