Region Midtjylland

Tangkær Bomiljø HS

Sygehusvej 31, 8950 Ørsted

Ambitiøs leder til højt specialiseret botilbud for borgere med Huntingtons Sygdom, Region Midtjylland

Er du en ambitiøs og udviklingsorienteret leder, som er god til at sætte retning og klare rammer? Er du samtidig god til at sikre både høj faglighed og arbejdsglæde? Så er du måske vores nye afdelingsleder til botilbuddet Tangkær HS.

Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) søger en leder, som står solidt på egne ben både fagligt og ledelsesmæssigt. Du er en motiverende leder, der mestre dialogbaseret ledelse og samtidigt er du handlekraftig, strategisk tænkende og tydelig i din kommunikation. 

Du vil stå i spidsen for at fastholde og videreudvikle den faglige kvalitet og du vil være med til at tegne fremtiden for Tangkær HS.

Hvad kan vi tilbyde dig

  • En spændende hverdag med alsidige opgaver indenfor bl.a personaleledelse, teamudvikling og sikring af den faglige indsats.
  • Ledelse af en tværfagligt og engageret medarbejdergruppe på ca 25 medarbejdere.
  • Ledelsesansvar for egen afdeling og ledelse i samarbejde med SVOs øvrige afdelingsledere på tværgående opgaver.
  • Et tæt samarbejde med afdelingslederen for Tangkær SP.
  • Mulighed for faglig, personlig og ledelsesmæssig kompetenceudvikling.
  • Et grundigt introduktionsprogram og kursus for ledere.

Vi søger
Vi søger en leder med følgende ledelsesmæssige kompetencer:  

  • Dokumenteret ledelseserfaring og gerne fra døgnområdet.
  • En ledelsesstil der matcher SVOs faglige fundament og menneskesyn – i daglig tale kaldet "SVOs Kerneopgave".
  • Evnen til at uddelegere opgaver og dermed styrke den enkelte medarbejders kompetencer.
  • Evnen til at markere dig i faglige og ledelsesmæssige sammenhænge.
  • Evnen til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Evnen til at balancere i spændingsfeltet mellem sikker drift og morgendagens nye opgaver.

Vi forestiller os, at du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund.  

Funktionsbeskrivelse for stillingen som afdelingsleder samt "SVOs Kerneopgave" kan rekvireres hos HR-koordinator Anne Meilandt Bak Schjødt på annscj@rm.dk.

Hvem er vi
Tangkær HS er Danmarks eneste regionale botilbud til borgere med Huntingtons Sygdom. Tangkær HS er en del af Botilbuddet Tangkær og deler service- og natmedarbejdere med Tangkærs socialpsykiatriske botilbud (Tangkær SP). Der forventes således et tæt samarbejde mellem Tangskærs samlede lederteam.

Tangkær HS ønsker at sætte retningen inden for arbejdet med Huntingtons Sygdom, som bl.a. afspejles i at vi på Tangkær HS er VISO-leverandør. Vi yder en højt specialiseret indsats til borgere for hvem de psykiske-, sociale- og fysiske problemstillinger er så komplekse, at kompleksiteten i sig selv gør opgaven sjælden. Dette kræver, at vi hele tiden arbejder på, at styrke vores evne til at navigere i kompleksitet og finde løsninger, der favner problemstillingens komplekse karakter.

Tangkær HS er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. SVO´s kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte borgers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt.

Læs mere om Specialområde Socialpsykiatri Voksne og Tangkær HS på svo.rm.dk.

Ansøgning og ansættelse:

Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du vil referere til viceområdechefen og det forventes, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer.

Stillingen ønskes besat d. 01. december 2022, eller hurtigst muligt derefter. Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2022. 1. samtalerunde afholdes d. 26. oktober 2022. 2. samtalerunde afholdes d. 28. oktober 2022. Kandidater der inviteres til 2. samtale vil blive bedt om at udarbejde et personligt ledelsesgrundlag. Ved 2. samtale vil du desuden blive bedt om at løse en case.

Såfremt du skulle have spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Områdechef Lars Bording-Machon på enten mobil: 4070 9575 eller mail: labord@rm.dk. Du er også velkommen til at kontakte HR-koordinator Anne Meilandt Bak Schjødt på mobil: 6119 2116 eller mail: annscj@rm.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Lars Bording-Machon
    labord@rm.dk
    40709575
  • Adresse
    Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49480
  • Quick-nr.
    437504
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
  • Kontaktperson
    Lars Bording-Machon
    labord@rm.dk
    40709575
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49480
  • Quick-nr.
    437504
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.