Oversygeplejerske til TraumeCentret, i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter - Rigshospitalet
Har du lyst, evner og mod til at indgå i vores tværfaglige afsnitsledelse team i Traumecentret, så er denne stilling måske lige det du søger? Mestrer du at få det bedste frem i medarbejdere og tænke tværfaglig udvikling på tværs af organisationen, tilbyder vi en spændende stilling i orkanens øje på Rigshospitalet.
Vi tilbyder
Ansættelse i Danmarks største TraumeCenter
- En unik arbejdsplads, der har et meget bredt og tværfagligt samarbejde
- Engagerede og kompetente sygeplejersker
- At du bliver en del af et afsnitsledelsesteam bestående af oversygeplejerske, afsnitsansvarlig overlæge og ledende lægesekretær
- Samarbejde med assisterende afdelingssygeplejerske og kliniske sygeplejerspecialist, begge har stor erfaring indenfor det traumatologiske og akutmedicinske område
- Et godt tværfagligt miljø, med dygtige, erfarne og engagerede medarbejdere
- Et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledergruppe
- Ledelsesmæssige sparring af erfarne ledelseskollegaer og individuelle udviklingsmuligheder
Om dig
Du kan og vil påtage dig lederskab i fællesskab med afsnitsledelsen og i samarbejde med ledergruppen, og du bisidder en helhedsorienteret tværfaglig ledelsestænkning. Desuden møder du medarbejdere tillidsfuldt, lyttende, og involverende, samtidig med, at du stiller krav til dem og dig selv med udgangspunkt i regionen og afdelingens strategi og værdigrundlag.
Vi forventer at du har:
- Ledelseserfaring
- Er empatisk og samarbejdssøgende
- Er optaget af at fastholde og videreudvikle et højt fagligt niveau og kontinuerlig udvikling af både behandling, undervisning og forskning
- Fokus på det gode sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet
- Er optaget af at sikre kontinuerlig udvikling af ledelsesteamet og medarbejdere gennem tillid og delegering af ansvar, med et fokus på at være rollemodel for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, tværfagligt samarbejde og god ledelse
Om Afdeling for Bedøvelse, Operation-og TraumeCenter
Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet er ansvarlig for anæstesi og operationsassistance samt opvågning til alle HovedOrtoCentrets specialer samt Neurokirurgisk Center. Det er afdelingens kerneopgave at modtage, klargøre og sikre opvågning af patienter til dag- samt akut og elektiv kirurgi, samt yde operationsassistance og anæstesi til alle kirurgiske indgreb. En anden del af afdelingens kerneopgave er at modtage og behandle patienter i TraumeCentret. Derudover er Trykkammerfunktionen en del af afdelingen, og afdelingen bidrager med væsentlig indsats på det ortopædkirurgiske semi-intensive afsnit.
Om TraumeCenteret
Hvert år behandles 1500-2000 svært tilskadekomne og akut kritisk syge patienter i Rigshospitalets TraumeCenter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden. TraumeCentret er omdrejningspunktet for Rigshospitalets beredskabsfunktioner og har landsfunktion for modtagelse af brandsårspatienter og patienter til trykkammerbehandling.
Derudover modtager TraumeCentret i gennemsnit årligt 12.000 patienter i den højt specialiserede akutmodtagelse, hvor størstedelen af patienterne indbringes som akut stabile i regi af onkologisk, kardiologisk, neurologisk, øre-næse-hals eller ortopædkirurgiske patientforløb. Patienterne kommer enten som selvhenvender, visiteret af egen læge/ centralvisitationen eller 1813. TraumeCenteret fungerer desuden som stikskadeambulatorium for ansatte på Rigshospitalet.
Løn -og ansættelsesvilkår
Stillingen er vagtfri, på 37 timer og til besættelse 1. december eller snarest muligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen
Ring eller skriv til chefsygeplejerske Lisa Bryde Harms, 35451234, lisa.bryde.harms@regionh.dk eller Klinisk sygeplejespecialist Margrethe Lomholt Sørensen, 35458002, margrethe.lomholt.soerensen@regionh.dk for yderligere information og/eller en rundvisning i TraumeCentret.
Ansøgning:
Ansøgning med CV fremsendes senest den 23. oktober 2022. Samtaler afholdes den 26. oktober 2022.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lisa Bryde Harms - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244270 - Quick-nr.
437554 - Indrykningsdato
26-09-2022 -
Ansøgningsfrist
23-10-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Afdeling for Kæbekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske til hæmodialyseafsnit, 2133
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Center for forskning i Øjensygdomme Rigshospitalet-Glostrup søger en afsnitsleder/oversygeplejerske
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Afsnitsleder til Familieambulatoriet ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
16-04-2024 -
Oversygeplejerske/afsnitsleder til Audiologisk Afsnit (Høreklinikken)
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024