Bliv en del af et specialiseret behandlerteam indenfor PTSD på Psykiatrisk Center Ballerup
Bliv skarp på PTSD-specialet og øg dine kompetencer indenfor evidensbaseret PTSD-behandling!
To af vores psykologer skal i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Vi søger derfor to nye kolleger til vores PTSD-team i Psykoterapeutisk Ambulatorium.
Derfor skal du søge hos os!
Psykoterapeutisk Ambulatorium er en stor, velfungerende og udviklingsorienteret psykoterapeutisk klinik med specialfunktion inden for posttraumatisk belastningsreaktion.
Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø og afsætter tid til supervision og undervisning. Det faglige fællesskab spiller en vigtig rolle, og vi gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.
Du bliver en del af et team, der er er kendetegnet ved en god atmosfære, samt en bred og meget høj faglighed med baggrund i vores ekspertrolle indenfor PTSD. Dertil prioriterer vi den sociale trivsel meget højt.
Lidt om jobbet og behandlingstilgangen i PTSD-teamet
PTSD-teamet består af 2 speciallæger og 9 psykologer. Som en del af teamet kommer du til at varetage behandling under hovedfunktion samt regionsfunktionen, som vi varetager for hele Region Hovedstaden. Til regionsfunktionen knytter sig særlige opgaver som bl.a. forskning.
Sammen med teamet behandler du patienter ud fra evidensbaserede metoder med Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi, Cognitive Processing Therapy og Prolonged Exposure.
Vi arbejder manualbaseret og varetager primært individuel terapi. Dette kan kombineres med gruppebehandling og pårørende inddragelse, fx faste pårørendeeftermiddage i grupper.
Mere præcist vil dine opgaver indebære:
- Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder, primært individuelt.
- Indledende vurderinger og udredning såfremt du er autoriseret eller specialist.
- Netværkssamarbejde og pårørendearbejde.
- Deltage aktivt i samarbejdsflader og evt. udviklings og forskningsrelaterede opgaver.
- Indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder samt undervisning i ambulatoriet.
Psykiatrisk Center Ballerup rummer desuden en internationalt anerkendt forskergruppe inden for PTSD i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, som vi i Psykoterapeutisk Ambulatorium arbejder tæt sammen med om forskning, udvikling og undervisning. Tilsammen udgør vi landets største faglige miljø for traumerelaterede lidelser.
Kort om Psykoterapeutisk Ambulatorium
Vi er i alt 33 medarbejdere, opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator. De tre teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression enkeltepisode og periodisk, Personlighedsforstyrrelser emotionelt ustabil og evasiv personlighedsstruktur samt PTSD.
Flertallet af medarbejderne er psykologer og derudover er der ansat sygeplejersker, en ergoterapeut og en socialrådgiver.
Ambulatoriet har eget sekretariat, der refererer til afsnitsledelsen.
Kvalifikationer
Vi søger en psykolog (Cand.psych.). Gerne en specialist i psykoterapi eller psykotraumatologi og med erfaring i kognitiv adfærdsterapi (KAT), behandling af PTSD og/eller psykiatri.
Vi forestiller os en kollega der:
- Går selvstændigt til arbejdsopgaver.
- Er samarbejdsmindet og har en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde.
- Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugl. med ansættelse 1. december 2022. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Ønsker du at vide mere om stillingen eller teamet, kan du kontakte:
- Afsnitsleder og specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller, tlf.: 38645010
- Chefpsykolog Juno Calmer, tlf.: 38646070
- Ledende overlæge Clas Winding, tlf.: 38646070
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2022.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 43/44.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Ambulatoriet er tilknyttet Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), der er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling.
PCB har ydermere specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning.
PCB har en stor psykologgruppe på over 80 personer på tværs af afsnittene, fri parkering samt en meget attraktiv kantineordning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 16, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Kirsten Møller - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
244282 - Quick-nr.
437557 - Indrykningsdato
27-09-2022 -
Ansøgningsfrist
11-10-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Specialpsykolog med interesse for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter søges
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Specialpsykolog/erfaren psykolog til Ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
PsykologOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager! - Fast stilling eller 10 mdr. vikariat
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024