Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg, Intensiv/NISA søger en lægesekretær med ansættelse pr. 01.12.2022

Vores kollega Hanne går på pension - derfor har Lene brug for en ny kollega med ansættelse pr. 1. december 2022.

Ønsker du nye udfordringer? Og vil du være med der, hvor du hver dag kan være med til at gøre en positiv forskel sammen med engagerede kolleger – og vil du have medindflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver? Så er det dig, vi søger!

Arbejdsopgaver

Du vil blive den ene del af et team på 2 lægesekretærer, der dagligt skal sikre en effektiv drift på Intensiv/NISA samt afvikling af alle opgaver for Akutlægebilen i Silkeborg. Vi søger dig, der er rummelig og imødekommende og vægter det gode arbejdsmiljø og ordentlighed højt.


Du vil få egne opgaver og ansvarsområder. Vi løser mange alsidige opgaver, og ikke to dage er ens, men dagligt er der journalskrivning, registrering, og pårørendekontakt som kerneopgaver. Udover disse vil der også være mulighed for at være tilknyttet en anden afdeling.

Vi tilbyder bl.a.:

  • En ansvarsfuld stilling hvor du arbejder selvstændigt – men i tæt samarbejde med din kollega
  • En stilling i et afsnit, der værdsætter høj faglighed, og hvor vi har respekt for hinandens faglighed og forskelligheder
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med kolleger der er gode til at hjælpe hinanden
  • Muligheden for selv i teamet at koordinere ferieafholdelse og flex

Vi ønsker:

  • Du er uddannet lægesekretær eller tæt på at være det
  • Du har et godt overblik og kan prioritere i dine opgaver
  • Du kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende og ansvarsbevidst
  • Du er empatisk og kan rumme forskelligheder
  • Du har en positiv indstilling og ønsker at være med til at skabe det bedste patientforløb samt bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Du mestrer venlig og kompetent kontakt til såvel patienter, pårørende og det tværfaglige personale

Lidt om Center for Planlagt Kirurgi

Center for Planlagt Kirurgi er det første af sin slags, hvor ortopædkirurgi og anæstesiologi er lagt sammen i én organisation. Derforuden rummer Centret en rækker friklinikker. Centret er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland. 

Center for Planlagt Kirurgi udfører blandt andet hofte-, knæ- og rygoperationer samt skulder- og albueoperationer, ligesom centret håndterer idrætsskader, sårbehandling, grå stær, kuskefingre og mandlig sterilisation. Centret rummer desuden et intensiv afsnit, en smerteklinik og en søvnklinik.

 

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

 

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge. Du kan skrive i din ansøgning, hvis du ønsker at arbejde færre timer.

 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lene Ravn på tlf. 7841 6410 eller på mail: Lene.Ravn@midt.rm.dk

Du er også velkommen til at komme forbi og se afsnittet, se hvem vi er og se dit kommende kontor.

 

Se nærmere om Regionshospitalet Silkeborg på www.hospitalsenhedmidt.dk

 

Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 25.10.22.

 

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 28.10.22.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lene Bjerre
    Lene.Bjerre@silkeborg.rm.dk
    +4578416653
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49510
  • Quick-nr.
    437606
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lene Bjerre
    Lene.Bjerre@silkeborg.rm.dk
    +4578416653
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49510
  • Quick-nr.
    437606
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.