Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Vi søger en servicemindet og udviklingsorienteret lægesekretær eller sekretær til akutmodtagelsen på Herlev hospital

Brænder du for at gøre en forskel for akutte patienter hver eneste dag? Holder du af at sidde i front, og kan du få vores patienter til at føle sig ventet og velkommen? Så har du nu alletiders mulighed for at blive en del af vores fantastiske team af lægesekretærer.

Hos os bliver din fornemmeste opgave at give vores patienter en god start på deres forløb i vores akutmodtagelse. Den opgave kommer du til at løfte i samarbejde med en social sekretærgruppe, hvor fagligheden er bundsolid. Du får en bred berøringsflade og en alsidig hverdag i vores akutmodtagelse, hvor du roterer i funktioner og kommer til at samarbejde tæt med afdelingens øvrige faggrupper og samarbejdspartnere.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?

Efter at du har gennemgået vores grundige introduktions- og oplæringsforløb, varetager og roterer du mellem forskellige sekretærfunktioner, hvor de primære arbejdsopgaver er:

  • Modtagelse og opskrivning af patienter i vores tre receptioner.
  • Teamsekretær i skadespor, hvor der skrives efter direkte diktering, samt arbejdes tæt sammen med læge og sygeplejerske.
  • Traumesekretær.
  • Centralvisitationen (CVI).
  • Registrering af patientdata samt kvalitetssikring af det administrative forløb.  

Hvorfor skal du vælge os?

Vi sørger hele tiden for din udvikling, så du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil blive fulgt af vores faglige mentor det første år.  Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med lønaftale i forhold til indplacering på kompetenceniveauer.

Vi har indgået et samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og har udviklet et formelt kompetencegivende forløb, der klæder akutmodtagelsens lægesekretærer på til fremtidens opgaver. Forløbet tager udgangspunkt i tre moduler fra Sundhedskommunomuddannelsen, som vi har skræddersyet til vilkår, behov og praksis i akutmodtagelsen. 

Medinddragende og lyttende ledere

Vi er nysgerrige på vores medarbejderes observationer og forslag til ændringer, og vi prioriterer at inddrage medarbejderne i den konstante optimering af arbejdsgange.

Det er vigtigt for os med et godt arbejdsmiljø, hvor der er en god og konstruktiv omgangstone. Vi holder faste morgenmøder og personalemøder. Vi arbejder for åben dialog, hvor ledelse og medarbejdere sparrer og udveksler ideer med hinanden.

Vi er flyttet i et nyt Akuthus

Vi har store fremtidsplaner og er lige flyttet ind i et nyt Akuthus. Her er diagnostikken i front og innovation og kreativitet kan få lov at udfolde sig i nye, topmoderne rammer. I de rammer, har du mulighed for at være med til at sætte standarden for udredning og behandling af akutte patienter i Danmark.

Hvad forventer vi af dig?

At du er uddannet lægesekretær eller evt. har en anden kontoruddannelse og interesse for det sundhedsfaglige. Du kan også have en baggrund som SOSU eller sygeplejerske med flair for de administrative opgaver og med ønske om at skifte spor til en administrativ stilling.

Vi ønsker en kollega, der kan sætte kryds ved følgende:

  • Du er fagligt dygtig og god til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange.
  • Du er serviceminded og kan kommunikere i øjenhøjde.
  • Du er udadvendt, og sætter en ære i at give vores patienter den bedste start på deres behandlingsforløb
  • Du kan lide en uforudsigelig hverdag, der er alt andet end rutinepræget.
  • Du er omstillingsparat og kan skifte tempo, når der er behov for det
  • Du har en rolig udstråling og kan bevare et godt overblik - også når der er travlt
  • Du forstår og taler flydende engelsk

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en ansættelse i en fast stilling på 32-35 timer i blandede vagter. Du har fast vagt hver 2 eller hver 3. weekend. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1.12.2022 eller efter aftale.

Send os din ansøgning senest d. 13. oktober kl. 12.00 men gerne før, da vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretær Kamilla Lindskov på kamilla.christina.ree.lindskov.02@regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Kamilla Christina Ree Lindskov
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244311
  • Quick-nr.
    437623
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Kamilla Christina Ree Lindskov
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244311
  • Quick-nr.
    437623
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.