Er du vild med akutsygepleje i kombination med et godt arbejdsmiljø?
Så er Neurologisk Akutmodtagelse - N10A - måske noget for dig. Vi sender 7 kollegaer på barsel, så vi søger både nyuddannede og erfarne kollegaer.
På N10A tager vi os af akut udredning, behandling og pleje af patienter med lidelser i hjernen og nervesystemet. Vi modtager alt fra patienten med blodprop i hjernen, patienten der er væltet på cykel eller patienten, der har haft en krampeanfald.
Jobbet giver dig kompetencer til at observere akut indlagte patienter og yde pleje og behandling af høj kvalitet. Omkring 85% af patienterne udskrives direkte til eget hjem.
I din første tid i afdelingen, vil du få et struktureret og individuelt tilrettelagt forløb samt introduktion til det neurologiske speciale. Du vil i den første tid på afsnittet være uden for normering, hvor du vil følges med en sygeplejerske med klinisk specialfunktion.
Der er planlagt onsdagsundervisning, hvor du 9 onsdage i streg vil deltage i 3,5 times undervisning med introduktion til neurologisk sygepleje. Ydermere vil du deltage i refleksionsseancer med andre nyansatte sygeplejersker, hvor fokus vil være på det at være ny.
Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du efter ca. et halvt års ansættelse deltage i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”.
Vi har på N10A trombolysefunktion og står klar, når patienten modtages direkte fra ambulancen. På sigt vil du blive oplært til at kunne varetage denne spænende funktion.
Vi er en afdeling, der hele tiden er i udvikling inden for den neurologiske sygepleje. For andet år i træk er vi af Dagens medicin kåret til Danmarks bedste hospital til behandling af apopleksi. For hele tiden at udvide vores kompetencer er der heldigvis også tid til fordybelse. Derfor har vi en bred vifte af nøgle- og ressourcegrupper, som løbende får funktionstid – det handler bare om, hvor din interesse er størst. Vi holder løbende undervisning, simulation og refleksion i afdelingen.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø og seneste arbejdspladsvurdering viser, at 97% af afdelingens sygeplejersker i høj grad oplever at få hjælp af kollegaer, når de har brug for det.
Slutteligt kan vi fortælle, at vi er en gruppe på 39 sygeplejersker med forskellige erfaringer og kompetencer. Vi har en god balance mellem privat- og arbejdsliv med mulighed for ønsker til vagtplanen. Vi har 8 timers vagter, vagt hver 3. weekend og vi arbejder mellem 32-37 timer om ugen.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til vores meget erfarne oversygeplejerske Bente Morrison på tlf. 38 63 58 80.
Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2022, men der afholdes løbende samtaler, og vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at følge os på Instagram: Neurologien_paa_bispebjerg
https://bispebjerg-og-frederiksberg-hospital.23video.com/pa-job-med-sygeplejersken-anne
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Bente Morrison - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244346 - Quick-nr.
437685 - Indrykningsdato
29-09-2022 -
Ansøgningsfrist
21-10-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Endokrinologisk sengeafsnit på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
06-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Ambulant udkørende sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk team i Nimbusparken, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nimbusparken 24, 1., 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
04-04-2024 -
Kom og bliv en del af et fantastisk team i Afdeling for Bedøvelse og Operation i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Vi søger to operationssygeplejersker.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Sygeplejerske i blandede vagter til Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Sygeplejerske til landets eneste psykiatriske specialafsnit for botilbudspatienter
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024