Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Bioanalytikere til Klinisk Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Klinisk Patologisk Anatomi (KPA), Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, søger en bioanalytiker til én fast stilling samt en bioanalytiker til et begivenhedsbestemt barselsvikariat. Begge stillinger er i histologisk afsnit, og er på 37 timer om ugen. Vikariatet er fra 1. december 2022 og den faste stilling fra 1. januar 2023. Andet starttidspunkt er muligt, for begge stillinger, og kan aftales.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet bioanalytiker
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • aktivt vil medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • har en positiv indstilling og et godt humør
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • er fleksibel og åben for forandringer

Vi tilbyder:

  • en grundig oplæring
  • rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner
  • et godt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer
  • et job med masser af udfordringer
  • mulighed for at udvikle nuværende og nye kompetencer
  • indflydelse på egne arbejdstider

KPA er opdelt i henholdsvis et cytologisk afsnit og et histologisk afsnit, og der er i alt ansat ca. 30 medarbejdere, bestående af bioanalytikere, læger, sekretærer og kapelbetjente. Der er et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper.
Arbejdsfunktionerne i histologisk afsnit er meget varierende, både med manuelt arbejde og automatiserede processer. Rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner har høj prioritet. Alle bioanalytikere i histologisk afsnit udfører opgaverne: udskæring, mikrotomi, frysesnit, biobank og histokemiske analyser. Derudover har vi en række funktioner, der udføres af mindre grupper af bioanalytikere. Det er: prøvemodtagelsen, AS410 (skærerobot), immunhistokemiske analyser og digital patologi (skanning af glas). KPA skanner alle histologiske glas, da patologerne er overgået til at anvende en computerskærm/digitale billeder, i stedet for et mikroskop, til at stille diagnoser. Afsnittet har en række specialister/superbruger, der hver har ansvaret for et område. Arbejdstiden for bioanalytikerne er i tidsrummet kl. 6-16 alle hverdage.

KPA er en del af Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA), det fælles laboratoriehus på Sydvestjysk Sygehus, som ud over patologien består af Klinisk Biokemisk Afsnit, Klinisk Immunologisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afsnit og Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium.

Yderlige oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Bente D. Kristensen tlf. 2480 9251 eller på mail bente.dammark.kristensen@rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. oktober.

Ansøgning sendes elektronisk.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Dbio og Danske Regioner.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bente Dammark Kristensen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222651
  • Quick-nr.
    437700
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bente Dammark Kristensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222651
  • Quick-nr.
    437700
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.