Region Nordjylland

Ortopædkirurgi: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær med fod på tingene ...

Om du skyder bedst med højre eller venstre betyder ingenting … vi ønsker os bare en ny lægesekretærkollega i fagområde FOD/Traume
 
Lægesekretærerne i fagområdet FOD og Traume udfører selvstændigt visitation af henvisninger og har specielt i den forbindelse et tæt samarbejde med andre ortopædkirurgiske afdelinger i regionen. Derudover er opgaveporteføljen mangfoldig og foregår i fint samarbejde med læger, sygeplejersker og specialfysioterapeuter.

Det drejer sig om en fast stilling - så hvis du har 32-37 timer om ugen, som du kunne tænke dig at tilbringe her hos os i godt selskab med et fagligt dygtigt team – så er vi sandsynligvis et godt match.
Der indgår weekend- og helligdagsvagtdækning i stillingen. Weekendvagter planlægges i fast rulleplan (2-4 årligt) – helligdagsvagter dækkes indtil videre efter frivillighedsprincippet.
 
Vi er klar til at modtage dig her hos os så hurtigt, det kan lade sig gøre, men vi venter omvendt også gerne på den rigtige kandidat, som matcher os både fagligt og relationelt.
 
Overordnet er det vigtigt for os, at vi kan ansætte en lægesekretær, der:
  • Har lyst til at være en del af en stor og kompleks afdeling, som aldrig sover.
  • Er afdelingens professionelle og servicemindede ansigt udadtil og indadtil.
  • Har lyst og evne til at være en del af et tværfagligt team, som til stadighed arbejder med at tilbyde vores patienter og samarbejdspartnere et højt serviceniveau og god kvalitet i alt, hvad vi gør.
  • Har gode sundheds-IT-kompetencer og med lyst til at indgå i udvikling og implementering af IT-understøttede, effektive arbejdsgange.
  • Deltager i løsning af lægesekretærernes kerneydelser på højt fagligt niveau.
  • Arbejder konstruktivt og kreativt med udvikling af lægesekretærernes fremtidige arbejdsområder.
  • Har organisatorisk overblik og talent for at udnytte alle tilstedeværende ressourcer bedst muligt for både patienter og samarbejdspartnere.
  • Er optaget af at bidrage til opfyldelse af opstillede kvalitetsmål ift. patientrettigheder – udrednings- og behandlingsgaranti.
 
Og hvis du samtidigt tilgår arbejdslivet positivt, engageret og med godt humør – så er vi allerede langt på vej. Hos os vil du blive en del af en engageret personalegruppe, hvor vi vægter det gode samarbejde, et godt grin og den respektfulde kommunikation højt. Du vil få en fast tilknytning til og placering i vores ”Kontor 3”, som udover Fod- og Traumeområdet består den ortopædkirurgiske fællesvisitation og fagområde Tumor, så du vil få et tæt samarbejde med øvrige fagområder i afdelingen og i de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen i øvrigt. I alle sammenhænge gælder det, at vi hjælper hinanden på tværs for at sikre de gode og hensigtsmæssige patientforløb.
Til gengæld for alle vores ønsker og krav, kan vi tilbyde dig solid oplæring, så du kommer godt fra start og derefter får gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en afdeling, hvor vi gør os umage og stræber efter at gøre det bedst muligt at være både patient og ansat.
Vil du vide mere om stillingen, inden du sender din ansøgning? Så er du velkommen til ringe til ledende lægesekretær Majbritt Skov, mobil 30628760 - du er også velkommen til at aftale et besøg, så du kan se, hvor og hvordan vi "bor".
Er du interesseret - og vil du gerne søge stillingen? Så send din ansøgning med relevante bilag senest onsdag, den 19.10.2022
 
Der indkaldes løbende til samtaler – de sidste ansættelsessamtaler finder sted mandag, 24.10.2022 om formiddagen

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Majbritt Skov
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    13886
  • Quick-nr.
    437748
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Majbritt Skov
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    13886
  • Quick-nr.
    437748
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.