Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Engageret lægesekretær til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet - Glostrup

Er du uddannet lægesekretær og vil gerne være en del af en afdeling med særlig fokus på tværfaglighed, organisationsudvikling og med fokus på lægesekretærernes vigtige rolle i patientforløbet, så er du måske vores nye kollega.

Øjenafdelingen søger ny kollega 37 timer til vore sengeafsnit og akutafsnit Ø34 på Glostrup-matriklen med start 1. januar 2023 eller snarest muligt derefter.

Dine opgaver

Vi søger en ny kollega, der sammen med teamets øvrige 3 lægesekretærer arbejder i vores kombinerede akutte afsnit/sengeafsnit Ø34 i tæt samarbejde med vores nethindekirurgiske ambulatorie hvor der er 3 lægesekretærer tilknyttet. Vi har 6 sengepladser og 3 hvilepladser, som primært er til hurtige kirurgiske forløb, en øjenvagt der har mellem 30-40 akutte patienter dagligt samt et kirurgisk ambulatorie med ca. 30 patienter dagligt. Der forventes deltagelse i lørdagsvagt ca. hver 7. uge i rul med vores lørdagsvagthold. Arbejdstiden lørdag er fra kl. 8-14, timerne afspadseres på hverdage.

Som sekretær er du kernen i planlægningen og registreringen – og samtidig er du vores ansigt udadtil. Du skal sidde i vores afsnit med receptionsfunktion, hvor du modtager og tjekker de akutte patienter ind, samtidig med du varetager de opgaver, der hører til det akutte afsnit og funktionen som sengeafdeling. Der er planlagt med 2 i fremmøde og 2 hjemme/backoffice.

Der vil være mulighed for hjemmearbejdsplads 1-2 dage om ugen, men der forventes stor fleksibilitet mht. at møde ind ved kollegers sygdom på dagen og i ferier.

Om dig

  • Du er uddannet lægesekretær som er et ufravigeligt krav
  • Du har øje for faglig udvikling gennem dit arbejde.
  • Du er udadvendt og positiv med et godt humør.
  • Du kan lide en omskiftelig hverdag, der kan kræve hurtig ændring af planlægningen.
  • Du har flair for den direkte patientkontakt både i receptionen og telefonen.
  • Du har erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du trives med en hektisk arbejdsplads, hvor du er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder

  • Introduktion og grundig oplæring, der tager udgangspunkt i dit faglige niveau og dine erfaringer.
  • Spændende og travl hverdag, hvor 2 dage aldrig er ens.
  • Alsidighed med både at være i front og bag kulissen.
  • Koordinatorfunktion for vores patienter fra Færøerne.
  • Dygtige og engagerede kolleger med stor tværfaglig kontakt.
  • Velorganiseret arbejdstilrettelæggelse som du løbende er med til at forbedre.
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø.
  • Mange udfordringer i et travlt afsnit, hvor alle bidrager til det gode patientforløb.
  • Faglig udvikling i form af intern undervisning i øjensygdomme men også efteruddannelse tilpasset den enkelte.

Stillingen er på 37 timer/uge. Arbejdstiden er hverdage, primært fra kl. 7.30-15, men med 1-2 lange dage til kl. 16/uge. Derudover arbejder vi lørdage i rul, sv.t. ca. hver 7. lørdag fra kl. 8-14, samt helligdage.

Der vil være mulighed for hjemmearbejdsplads 1-2 dage/uge.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Om afdelingen

Øjenafdeling for Øjensygdomme er Danmarks største Øjenafdeling og modtager patienter fra hele landet. Afdelingen er geografisk placeret på Glostrup, men har også afsnit på Kennedy Centret i Glostrup, Nordsjællands Hospital i Hillerød og Blegdamsvej. Øjenafdelingen er en af afdelingerne i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er ca. 360 ansatte og repræsenterer en bred vifte af faggrupper, heraf 59 sekretærer. Afdelingen er organiseret i 12 teams med hvert sit speciale indenfor øjensygdomme.

Vi er en travl arbejdsplads, præget af mange patientkontakter og med mange samarbejdspartnere.

Du kan finde oplysninger om Afdeling for Øjensygdomme på vores hjemmeside under afsnittet ”om klinikken”; Afdeling for Øjensygdomme

Vi lægger meget vægt på, at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling, og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker. Til gengæld fører flertallet af øjenspecialets behandlinger til bedre syn og bedre livskvalitet.

Vi vægter det gode samarbejde og humør højt. Det er vigtigt for os, at vi trives i et tværfagligt miljø og at vi sammen finder løsningerne, som giver de bedste forløb for vores patienter. Derfor arbejder vi meget på hele tiden at få trimmet vores patientforløb. Det akutte afsnit/sengeafsnit Ø34 har patienter fra alle teams, hvorfor det prioriteres højt, at vi hele tiden er opdateret fagligt i form af reel øjenuddannelse og derudover intern undervisning og årlige temadage.

Ansøgningsfrist

Senest mandag d. 12. december 2022.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Jakobsen på tlf. 3863 4705.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245716
  • Quick-nr.
    440661
  • Indrykningsdato
    25-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245716
  • Quick-nr.
    440661
  • Indrykningsdato
    25-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.