Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte

Er du vores nye dygtige og engagerede lægesekretær?

Har du lyst til nye udfordringer i en stilling som lægesekretær på et af Stolpegårds 3 ambulatorier?

På Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger vi en kollega, der vil være med til at betjene Stolpegårds patienter og medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Hvad indeholder stillingen?

Du bliver en del af Stolpegårds sekretærgruppe, hvor 9 lægesekretærer betjener centrets 3 ambulatorier.

Lægesekretærerne, receptionen og den registreringsansvarlige er organisatorisk placeret i administrationen under den ledende lægesekretær. Den ledende lægesekretær refererer til administrationschefen. Du vil således referere til den ledende lægesekretær.

Mere præcist indeholder stillingen bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Styre patientforløb så glat og effektivt som muligt, fra visitation til epikrise
  • Håndtering af henvisninger og indkaldelse af patienter
  • Patientregistrering og kalenderbyg i Sundhedsplatformen
  • Anvendelse af Flow-skema (excel-baseret) og Behandlingseffekt (internetbaseret effektmålesystem)
  • Deltagelse i løbende forbedring af arbejdsgange gennem LEAN-metoden
  • Forefaldende kontorarbejde

På Stolpegård løses sekretæropgaverne lokalt i de enkelte ambulatorier. Vi hjælper også hinanden på tværs, og har fokus på kompetenceudvikling, for hele tiden at sikre løsning af den samlede opgavemængde på Stolpegård. Organisatorisk vil du referere til den ledende lægesekretær. Du bliver en del af et sekretariat med 3 sekretærer.

 

Din profil

  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har erfaring med Sundhedsplatformen og Office-pakken
  • Du er aktiv deltager i understøttelsen af patientforløb
  • Du er faglig stærk og engageret
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen og har sans for detaljer
  • Du har lyst til at arbejde i en forbedringskultur ud fra lean-principperne
  • Du er nysgerrig, serviceminded og har humor

 

Kvalifikationer

Vi søger en kollega, der har et godt humør, er positiv og udadvendt, og som trives i en arbejdsfunktion med en god blanding af praktiske og administrative opgaver.

For at komme i betragtning til jobbet skal du have en relevant erfaring med arbejdsopgaverne og også gerne kendskab til psykiatrien.

 

Hvem er vi?

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager psykoterapeutisk behandling af voksne med angst, tvangssymptomer, personlighedsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder knyttet til stress og traumer.

Desuden behandles patienter med dobbeltdiagnoser i et tværsektorielt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre i Region Hovedstaden.

Vi beskæftiger over 100 engagerede medarbejdere og centret består af en række ambulante og andre enheder, der er placeret på én matrikel.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård er et center, der også arbejder med forbedringskultur. Det er vigtigt for os, at vores patienter og pårørende oplever en respektfuld og professionel tilgang og en stor grad af involvering i eget behandlingsforløb.
 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job med fokus på faglighed, tillid, åbenhed, fleksibilitet og dialog, kombineret med gode muligheder for at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger.

Du kommer til at indgå i en enhed bestående af lægesekretærer og administrative medarbejdere, hvor der er et godt sammenhold, godt arbejdsmiljø og højt til loftet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen på hverdage og er til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

 

Hvordan er den videre proces?

Er du interesseret, så send din ansøgning og CV via nedenstående link senest mandag den 12. december 2022. Vi forventer at afholde samtaler den 15. og den 16. december 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte administrationschef Mette Agander på telefon 2445 3851 eller mail mette.agander@regionh.dk eller ledende lægesekretær Sabine Daugaard Sørensen på telefon 3864 5306 eller mail sabine.daugaard.soerensen.01@regionh.dk fra mandag den 5. december 2022.

Du kan også læse og høre mere om, hvordan det er er arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte
  • Kontaktperson
    Mette Agander
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245756
  • Quick-nr.
    440759
  • Indrykningsdato
    28-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Mette Agander
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245756
  • Quick-nr.
    440759
  • Indrykningsdato
    28-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.