Region Midtjylland

Akutafdelingen

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Ledende lægesekretær der brænder for arbejdet med ledelse og udvikling søges til Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

Vil du være med til at lede Akutafdelingen i den rigtige retning? – Så søger vi en ledende lægesekretær fra 1.2.2023 eller efter aftale.

Akutafdelingen har ca. 180 ansatte og rummer hele akutberedskabet, 35 sengepladser, skadestuefunktionen, hospitalsvisitationen og Akutklinikken i Grenå.

Sekretariatet består af ca. 20 fuldtidsstillinger. Du vil som ledende lægesekretær være ansvarlig for den daglige ledelse, drift og udvikling af sekretariatet. Derudover vil der være administrative opgaver fx i forhold til ØS og vedligeholdelse af vores hjemmeside, som du vil blive ansvarlig for. Du vil blive en del af en velfungerende ledergruppe og vil i samarbejde med de 3 oversygeplejersker, 2 overlæger og afdelingsledelsen, implementere relevante tiltag, der fremmer effektive arbejdsgange og sammenhængende patientforløb.

 
Vores ønsker til dig:

·         du er uddannet lægesekretær

·         du er nærværende, anerkendende og involverende i din lederstil

·         du fremmer en tillidsfuld, udviklende og samarbejdende kultur, også i det tværfaglige samarbejde

·         du skaber gode relationer, og det falder dig naturligt at medinddrage, uddelegere og skabe udvikling

·         du er engageret, kulturskabende og evner at opnå følgeskab

·         du er inspirator med henblik på den fortsatte udvikling af lægesekretærerne i afsnittet

·         du har erfaring og gode resultater med personaleledelse

·         at du har indgående kendskab til hospitalets IT–systemer og registreringer

·         at du har relevant lederuddannelse eller lyst til at erhverve en sådan

 

Vi tilbyder

·         et spændende og varierende arbejde med gode muligheder for personlig udvikling

·         tværfagligt samarbejde i ledelsesgruppen, hvor vi udviser stor respekt for hinanden og udvikler hinandens ledelsesfaglighed

·         mulighed for at sætte præg på udviklingen af sekretærområdet og vores patientforløb

·         en arbejdsplads i nye fysiske rammer og i rivende udvikling

  

Som leder på Regionshospitalet Randers skal du kunne se dig selv i vores ledelsesgrundlag. Det betyder bl.a., at du bliver "leder af en enhed – del af en helhed". Det betyder også, at nogle af dine ledelsesværdier hedder nærvær, mening, prioritering og klar tale, og at du er bevidst om, at relationer og ansvarlighed er afgørende for, at du sammen med dine lederkollegaer kan lykkes med dine opgaver.

Du kan læse mere om hospitalets ledelsesgrundlag på hospitalets hjemmeside

http://www.randers.intranet.rm.dk/siteassets/nyheder---filer-til-nyhedsmodul/2019/filer-i-nyheder/ledelsesgrundlag-_rh-randers_online.pdf


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefsygeplejerske Marianne Renberg  marren@rm.dk eller på tlf. 30 63 82 60

Ansøgningen stiles til Chefsygeplejerske Marianne Renberg, Akutafdelingen og sendes via nedenstående link.

Ansøgningen skal være Akutafdelingen i hænde senest d.  15. december og der afholdes ansættelsessamtaler d. 19. december


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Marianne Renberg
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    50465
  • Quick-nr.
    440817
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Marianne Renberg
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    50465
  • Quick-nr.
    440817
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.